Ringsted Wiki - Brugerbidrag [da]

Ringsted Museum og Arkiv - En del af Museum Vestsjælland

2014-04-29T13:38:27Z

83.91.166.169: /* Ringsted Museum og Arkiv – En del af Museum Vestsjælland */

=== [http://historienshus.ringsted.dk/side_v.asp?indholdid=166 '''Ringsted Museum og Arkiv – En del af Museum Vestsjælland'''] ===
[[Fil:Ringsted_Museum_og_vindmølle_(Køgevej).jpeg|200px|thumb|right|Ringsted museum og vindmølle]]
Ringsted Museum og Arkiv – En del af Museum Vestsjælland er en selvejende institution. Per 1. januar 2013 fusionerede museerne i [[Holbæk]], [[Kalundborg]], [[Odsherred]], [[Slagelse]], [[Sorø]] og [[Ringsted]] , og i denne forbindelse skiftede institutionen navn fra Historiens Hus - Ringsted Museum og Arkiv, til Ringsted Museum og Arkiv - en del af Museum Vestsjælland.

Ringsted Museum samt [[Ringsted Vindmølle]] er beliggende på samme adresse, Køgevej 41, 4100 Ringsted, mens Ringsted Arkiv er at finde på Skolegade 9, 4100 Ringsted. Selvom museet og arkivet er placeret på to forskellige adresser, fungerer de organisatorisk stadig som en samlet organisation.

Ringsted Museum fokuserer primært på nyere tid samt middelalderen i det område, der i dag er Ringsted Kommune. Inden for nyere tid, som er tiden fra cirka anden verdenskrig og frem til nu, viser museet en udstilling om hvordan Ringstedegnen har udviklet sig fra fødevarecentrum til en by med flere viden- og teknologibasserede virksomheder, med pendlende fra flere steder på Sjælland. På museet kan du også se særudstillingerne der skifter et par gange om året, men som alle tager udgangspunkt i det særegne ved Ringsted. Eller du kan deltage i foredrag, byvandringer el. lignende, [http://historienshus.ringsted.dk/nyheder.asp der er spredt ud over hele året.]

Hvert andet år står museet også for at arrangerer [http://www.ringstedmiddelalderfestival.dk/ Ringsted middelalderfestival] , der bliver afholdt på området omkring Sct. Bendts Kirke.

I 2011 blev der bygget et nyt museumsmagasin i [[Ugerløse]], hvor de fusionerede museer kan opbevare museumsgenstande på en forsvarlig måde. Inden genstandene placeres på magasinet bliver de frosset ned for at udrydde alle skadedyr der måtte befinde sig i de gamle ting. Tåler tingene ikke at blive frosset kan de i stedet placeres i et karantænerum i ét år. Er de uden skadedyr, flyttes de derefter ind på hovedmagasinet. Dette gentages hver gang en genstand har været udstillet eller af andre grunde har været ude af magasinet.

=== [http://historienshus.ringsted.dk/side_v.asp?indholdid=125 '''Ringsted Arkiv'''] ===
På arkivet kan du læse dig gennem store mængder papir om personer fra det historiske Ringsted , om foreninger, om sygekasser, om private virksomheder - og meget mere. Du kan bladre i gamle aviser og søge efter dine forfædre i folketællinger og i kirkebøger.

Arkivet rummer 150 hyldemeter originale arkivalier fra privatpersoner, foreninger, skoler og virksomheder med tilknytning til Ringsted. Dertil kommer 400 lydbånd, bl.a. med interviews. Desuden råder arkivet over en billedsamling med ca. 15.000 negativer, 30.000 positiver, 6.000 dias og ca. 100 smalfilm. Arkivets håndbogsbibliotek kan frit benyttes på stedet.

=== '''Mål for fremtiden''' ===
Ringsted Museum og Arkiv har en vision om at bygge bro mellem kulturen og generationerne. Museet ønsker at fortælle den nære og lokale historie, så alle får lyst til at lytte efter. Dette gøres ved at tilbyde kulturhistoriske oplevelser og viden, der løfter udsynet og øger indsigten. For at komme ud med disse budskaber er museet blevet en aktiv medspiler i kommunens og regionens kulturpolitik.

Yderligere tilbyder museet at Ringsteds skolebørn som minimum skal have mulighed for at besøge museet og arkivet fire gange i løbet af deres skoletid. Museet ønsker også at tilbyde de trofaste støtter af museet en række spændende aktiviteter, og de støtter udgivelsen af [http://historienshus.ringsted.dk/side_v.asp?indholdid=149 RINGSTEDbogen.]

=== '''Formidling''' ===
Ringsted Museum og Arkiv benytter flere metoder til formidling af historien. Der er udstillinger, foredrag og bogudgivelser. Der er byvandringer, [http://ringstedmiddelalderfestival.dk Ringsted middelalderfestival] og digitale formidlingen i form af [http://www.saxosrejse.dk Saxos rejse], der er et computerspil til børn, samt [http://www.kulturhistorier.dk Kulturhistorier] , der er et undervisningstilbud til folkeskolens mellemtrin.

[[Kategori:Kultur & Fritid]] [[Kategori:Kultur- & Fritidsinstitutioner]] [[Kategori:Andre periodiske kategorier]]

Diskussion:Ringsted Museum og Arkiv - En del af Museum Vestsjælland

2014-04-22T16:07:13Z

83.91.166.169:

Hej til hvem du end er.

Hvis du er en person som har oprettet dig på siden, så skriver du om Ringsted Vindmølle på siden om Ringsted Museum og arkiv, som er en forkert side. Desuden bruger du forkert formatering.

Skriv endelig hvis du har brug for hjælp.

Venlig Hilsen
Finn Halling Larsen
Admistrator

Conrad Johan Christian Harhoff

2014-04-01T16:39:01Z

83.91.166.169: /* Kilder */

[[File:Conrad Harhoff.jpg|200px|thumb|right|Conrad Harhoff (foto: Bock's Atelier)]]'''Conrad Johan Christian Harhoff''' (født 29.09.1875 i København - død 25.03.1871 i [[Ringsted]]) Søn af chirugius Wilhelm Carl Harhoff (død 1810)

Borgmester i [[Ringsted]] fra 1814 til 1869.

Uddannelse og hverv: 5. februar 1802 exam. jur. September 1802 fuldmægtig ved Sorø Amt. 28 juli 1814 byfoged i Ringsted og Herredsfoged i Ringsted Hered og Skjoldnæsholm og Svenstrup Birker.

Medstifter af [[Sparekassen for Ringsted og Omegn]] i 1832 og formand for direktionen i 39 år og i stor udstræknikning den egentlige leder. Hans søn [[Poul Christian Conrad Harhoff]] efterfulgte din fader i Sparekassen

==Kilder==
[http://www.harhoff.dk/Slaegt/per00047.htm Harhoff-slægtens Hjemmeside | 29.03.2013] | [[J.V. Christensen]], Sparekassen for Ringsted og Omegen 1832-1932 - udgivet i 1932

[[Kategori:Politikere]] [[Kategori:Handel & Økonomi]]

Daniel Bølling

2014-01-02T06:28:10Z

83.91.166.169: /* Kilder */

'''Daniel Gotthilf Moldenhawer Bølling''' (06.05.1827 i København - 15.02.1912 Sct. Knudsgade 5, Ringsted) Læge i Ringsted og frivillig i 3års-krigen. Søn af bibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, justitsråd Jørgen Andreasen Bølling og hustru Veronique Francoise f. Dumont.

Daniel Bølling var gift med Josefine Margrethe f. Volquatz.

Han studerede medicin i København og som 21-årig meldte han sig i maj 1848 som frivillig soldat. Under treårskrigen 1848-1851 fungerede Bølling som underlæge, det selv om han ikke havde taget sin eksamen endnu. Under slaget ved Isted i juli 1850 gjorde Daniel Bølling tjeneste ved et mobilt feltlazaret. De var blevet sat op på landevejskroer, hvorfra de fungerede så længe, det var nødvendigt og muligt

Gennem lægens dagbogsnotater kan man følge den danske hærs march ned gennem Sønderjylland og læse om landsdelens historiske lokaliteter fra Kolding i nord til Slesvig i syd. De store slag omtales her lige som dagligdags hændelser og feltlægens egne tanker om stort og småt.

Bøllings dagbøger er således ikke blot et interessant bidrag til treårskrigens historie, men også en værdifuld kilde til sanitetsvæsenets historie i særdeleshed.

Ved sit 50-års jubilæum som praktiserende læge udtalte Daniel Bølling i 1911:

''Naturligvis gik jeg med som Frivillig i 48 og blev Fourér ved 1ste Jægerkorps. Mine Kvalifikationer til denne Stilling var, at jeg som Student mentes at have Kendskab til Skrivning og Regning. I 1849 og 50 gjorde jeg Tjeneste som Underlæge baade paa Lazaret og Valplads''.

''Der var dem, der tvivlede om, at vi ueksaminerede og uerfarne unge Medicinere gjorde Nytte; men det kan de stole paa, vi gjorde. Vi arbejdede med en god og redebon Vilje, og vore Patienter var jo heller ikke hverken gamle Kællinger eller Børn, – det var Mænd, der var taalmodige og selv gjorde alt for at lette os vor Gerning.''

Daniel Bølling døde i sit hjem i Lægeboligen på hjørnet af [[Bøllingsvej]] og [[Sct. Knudsgade]]. Sognepræsten forrettede jordpåkastelsen i hjemmet, hvor efter liget førtes til kremering på Bispebjerg Krematorium.

== Kilder ==

Kirkebog for Ringsted Sogn

[http://www.poulkristensensforlag.dk/product/daniel-boellings-dagboeger-1848-1851-3077/ Daniel Bøllings Dagbøger 1848-1851 | 01-01-2014]

[[Kategori:Offentligt ansatte]]

Gamle Ringsted-Minder

2013-11-09T13:33:33Z

83.91.166.169: /* FORORD */

[[File:Forside.jpg|300px|thumb|right|Forsiden af bogen]]Jeg vil gøre mit yderste for at gengive bogen som den blev skrevet i tidernes morgen. Så her kommer lidt praktiske oplysninger om bogen:

Bogen Gamle Ringsted-Minder, Tidsbilleder fra Forrige Aarhundrede - som er skrevet af [[Lauritz Hansen ]] og udkom i 1940.

Tryk: Folketidendes Bogtrykkeri, Ringsted

I kommission hos: Ahrent Flensborgs Boghandel, Ringsted

Udgivet med støtte af: Ringsted By, Banken for Ringsted og Omegn, Industriforeningen for Ringsted og Omegn, Sparekassen for Ringsted og Omegn, Den sjællandske Bondestands Sparekasse.

En stor del af det i Bogen anvendte Billedstof er efter Fotografier fra ''Bocks'' Fotografiske Ateliér samt fra Fotograferne ''Rasmus Nielsen & Søn''. Billedet, der danner Indledningen til Bogen og som stammer fra 1700-Aarene, samt
Billedet af Ringsted første Jernbanestation, har velvilligst været overladt mig af henholdsvis Ringsted Bibliotek og Nationalmuseet til Reproduktion.

Billederne af Malerne [[Jørgen Roed]] og [[Johan Frederik Nikolai Vermehren]] samt af Forfatteren [[Sophus Schandorph]] er efter Malerier, der findes paa det national-historiske Museun paa Frederiksborg Slot (Sophus Bengtsson phot.). Reproduktionsretten til sisse billeder ejes af Museet.

== FORORD ==
Kære Musiker Laur. Hansen!

Det har paa denne mørke Novembedag været mig en Glæde at læse Deres "Gamle Ringsted-Minder". Jeg vil gerne sige Dem Tak derfor med dette brev. Om De kan bruge det som et Slags Forord til Bogen, naar den nu til Jul skal udgives, maa De selv afgøre.

For mange Aar siden traf jeg i Albanerbjergene udenfor Rom oven Byen Frascati en Mand af Deres Profession, som kunde andet end spille paa Violin. Han var paa Jagt og i straalende Humør. Han viste mig et Telegram, han lige havde faaet fra den italienske Statsminister, hvori der stod, at han som Dirigent for La Banda municipale di Frascati, altsaa som en af de Standsmusikanter, De tit har fortalt om, var blevet udnævnt til Ridder af den italienske Krone.
Vi fulgtes ad ned til Byen, og der vilde han vise mig, hvad ingen Turister fik ar se; det Sted, hvor den rede Frascati Drue - il vero vino de Frascati - var at faa. Der var ikke nær saa hyggeligt som paa Carl Nielsen Hjørne, der saa snavset ud, og der lugtede ikke godt. Men op af Kælderen hentedes den guldgule Vin, og jeg tog tilbage til Rom med en halv Rus paa Panden.

En lige saa ærlig Rus har De nu skaffet mig i Dag. Jeg husker jo alle de gamle Huse og de mennesker, som nu er døde. Eller rettere, nu ser jeg dem igen, som de dukker op af Mindets gyldne Taage, det er saa længe, vel 70 Aar, siden jeg var fuldblods Ringsteder. Skarpest stod for mine Drengeøjne Originalerne, De fortæller om. Især takker jeg Dem for Isak. Ham havde jeg glemt. Men nu, ved Hjælp af Billedet og Teksten på side 139, har jeg ham igen. Han lugtede ikke godt, som han stod der paa Strømpesokkerne i min Fars Studererværelse - saaledes, hed den Gang Præstens Kontor - men der var i hans forstyrrede Øjne noget, som Præsten (maaske også Drengen) bøjede sig for. Han, min Far, lignede ellers af ydre Hans Peter fra Balstrup, hvad De kan overbevise Dem om, ved, trods det forskellige Udstyr, at sammenligne Billedet lige over for Isaks med det af Hans Højærværdighed paa Side 82.

En tredje af de Originaler, De omtaler, den kæmpehøje H. P. Nohr, kan jeg ikke blot se og lugte, men føle. En Dag, da han, der paa sine Gamle Dage mentes at være lidt smaatosset, efter Sædvane forfulgtes af Drengenes Kor: H. - P. - Høje Nord! langede han saa eftertrykkeligt ud efter Provstens Vilhelm som den formentlige Ophavsmand til Utuskestregerne, at jeg for første og hidtil eneste Gang faldt i Svime og maatte bringes i Salveten paa vor Hovedkvarter i B. J. Bangs Købmandsgaard. Der kom jeg ind i Stuen, og fik, da det just var Middagstid, Chokoladesuppe, som jeg endnu kan smage. Den Stue, den Gaard og dens Herre har jeg aldrig glemt. Jeg havde gerne set et Billed af B. J. Bang ki Deres Bog. Han var den stovste Borger i Ringsted i min Tid. Han og flere af hans Børn, ikke mindst de to ældste, der døde unge: Jørgen med de store rene Træk og den skønne, frodige Anna saa saaledes ud, at man troede paa Familiesagnet om Præsteslægten Bangs, Grundvigs Mødreneæts Nedstamning fra Absalons Slægt.

Det er jævne Folk, De fortæller om, og som også jeg ligesom mine Klassekammerater, [[Axel Wengel]] og Julius Klint, har kendt og holdt af. Luften var krydret i det gamle Ringsted, der lugtede som paa "Smed Bruuns Gang" (en Genvej fra Pileborg til bagvejen) af Jasminer og Gødning paa en Gang. Den Lugt er bleven siddende i Schandorphs store bløde Næse - den lignede Krigsraadens, den gamle Distriktslæge Krebses, hvem jeg, hvis man eller vil tro mig, kan huske fra mit andet Aar, da jeg blev vaccineret. Men den samme Schandorph, der var Ringsteds sande Digter med samme Ret, som Ingemann er sorøs, havde ogsaa Øje for det krydrede i de gamle Købstad-Sjællænderes Ansigter. En Blanding af det melankolske og det svinepolitiske kalder han det i Fortællingen: "Et Levnedsløb, fortalt paa Kirkegaarden", som jeg flere Gange har fremdraget for mine Bysbørn. Den indeholder den rene Ringsted-Drue. Den ender med en Moral, som kan bkive god en Gang endnu: At det her i Livet ikke bare er Lykken, det gælder, men at man gør sin Skyldighed mod dem, man er bleven sat til at leve sammen med.

Fredensborg 25/11 1940

Venlig Hilsen fra
[[Vilhelm Andersen]]

Axel Wengel

2013-11-09T13:17:14Z

83.91.166.169:

[[File:Axel Wengel portræt.jpg|150px|thumb|right|Axel Wengel, 1932]][[File:Axel Wengel.jpg|250px|thumb|right|Ringsted Kirkegård, Axel Wengels gravsted]]'''Axel Wengel''' (født 28.07.1863 i [[Ringsted]] - død 20.03.1950 i [[Ringsted]]) Apoteker i [[Ringsted]] fra 01.05.1897, medlem af bestyrelsen for [[A/S Bryggeriet Alliance]]. Medlem af [[Ringsted Byråd]]. Ridder af Dannebrog.

Begravet på [[Ringsted Kirkegård]]

==Kilder==
<references/>Sparekassen for Ringsted og Omegn af J.V. Christensen, 1932

[[Kategori:Erhverv]] [[Kategori:Handel & Økonomi]]

Gamle Ringsted-Minder

2013-11-09T13:16:42Z

83.91.166.169: /* FORORD */

Gamle Ringsted-Minder

2013-11-09T13:11:01Z

83.91.166.169: /* FORORD */

Gamle Ringsted-Minder

2013-11-09T13:10:03Z

83.91.166.169: /* FORORD */

Gamle Ringsted-Minder

2013-11-09T13:06:25Z

83.91.166.169: /* FORORD */

Gamle Ringsted-Minder

2013-11-09T13:05:35Z

83.91.166.169:

Gamle Ringsted-Minder

2013-11-09T12:57:05Z

83.91.166.169:

Gamle Ringsted-Minder

2013-11-09T12:56:41Z

83.91.166.169:

Gamle Ringsted-Minder

2013-11-09T12:54:59Z

83.91.166.169:

Gamle Ringsted-Minder

2013-11-09T12:46:39Z

83.91.166.169:

Otto Borchsenius

2013-10-27T05:34:42Z

83.91.166.169:

[[File:Otto Borchsenius portræt.jpg|300px|thumb|right|Otto Borchsenius (kilde: Wikipedia)]]'''Otto''' Frederik Christian Willam '''Borchsenius''' (17.03.1844 i Ringsted - 26.02.1925 i København) Forfatter.

Søn af købmand Gabriel Esaias Borchsenius og hustru Frederikke Emilie (født Reistrup)

I skoletiden i Sorø vaktes den litterære interesse. Borchsenius belv student i 1863 og cand.phil. i 1864. Desuden studerede han nordisk sprog og litteratur, dog uden at tage embedseksamen. Han blev hurtig fanget af journalistikken. B. var litterær medarbejder ved Fædrelandet 1867–70, ved Nær og Fjern 1875–78, var 1879–84 medredaktør af F. Hendriksens Ude og Hjemme og 1884–85 af dets efterfølger Hjemme og Ude.

Borchsenius underviste samtidig i dansk på skolen i Maribo og optrådte i denne periode som talsmand for en sammenslutning af det litterære og det politiske venstre, men da bruddet mellem Berg og Hørup kom, fulgte han partiets "danske" fløj imod "europæerne". I 1885 nleb han medredaktør af Morgenbladet, og fra 1887 var han hovedredaktør indtil bladet ophørte i 1892. Han redigerede derefter Dannebrog 1892–1910. Som bladleder var Borchsenius stillet på en vanskelig post.

Hans udprægede retfærdighedssans kom ham til gode da han var censor ved Det kongelige Teater fra 1905 til 1924.

Den væsentligste del af Borchsenius´ forfatterskab ligger før hans redaktørtid. Bortset fra en pjece om kolportagelitteraturen, En Samfundsopgave fra 1877, omfatter også essaysamlingerne Fra Fyrrerne (I–II. 1878–80), Literære Feuilletoner (1880), Hjemlige Interiører (1894). Hertil kommer en række danske klassikerudgaver og talrige oversættelser, først og fremmest svensk litteratur af Viktor Rydberg, Ernst Ahlgren, Strindberg. Borchsenius så det som sin opgave at orientere publikum i nyere svensk digtning.

B. var en typisk overgangsfigur, i flere henseender mægleren mellem guldalderens yngste generation og den nye tids mænd. Uden selv at være betydelig har han nydt betydelige mænds venskab og fået deres fortrolighed. Fra sin ungdom var han knyttet til F. L. Liebenbergs kreds, Hostrup ydede han en dyrkelse der ikke stod i noget rimeligt forhold til hans virkelige fortjenester. Han stod Kaalund og Goldschmidt nær. Også hans egne samtidige påskønnede hans trofasthed og tjenstvillighed, dette gælder bland andet Bjørnstjerne Bjørnson, [[Sophus Schandorph]] og især Holger Drachmann. En ærlig alvorsmand, men bestandig "paa det jævne" både som ånd og skribent.

Udnævnt til professor i 1900. Kongelige udnævnelser: R. 1897. DM. 1904. K.2 1924

==Kilde==
[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Otto_Borchsenius Dansk Biografisk Leksikon]

==Eksterne links==
[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=ottoborchsenius Otto Borchsenius' gravsted på Frederiksberg Ældre kirkegård]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Otto Borchsenius

2013-10-27T05:33:47Z

83.91.166.169:

[[File:Otto Borchsenius portræt.jpg|300px|thumb|right|Otto Borchsenius (kilde: Wikipedia)]]'''Otto''' Frederik Christian Willam '''Borchsenius''' (17.03.1844 i Ringsted - 26.02.1925 i København) Forfatter. Søn af købmand Gabriel Esaias Borchsenius og hustru Frederikke Emilie (født Reistrup)

I skoletiden i Sorø vaktes den litterære interesse. Borchsenius belv student i 1863 og cand.phil. i 1864. Desuden studerede han nordisk sprog og litteratur, dog uden at tage embedseksamen. Han blev hurtig fanget af journalistikken. B. var litterær medarbejder ved Fædrelandet 1867–70, ved Nær og Fjern 1875–78, var 1879–84 medredaktør af F. Hendriksens Ude og Hjemme og 1884–85 af dets efterfølger Hjemme og Ude.

Borchsenius underviste samtidig i dansk på skolen i Maribo og optrådte i denne periode som talsmand for en sammenslutning af det litterære og det politiske venstre, men da bruddet mellem Berg og Hørup kom, fulgte han partiets "danske" fløj imod "europæerne". I 1885 nleb han medredaktør af Morgenbladet, og fra 1887 var han hovedredaktør indtil bladet ophørte i 1892. Han redigerede derefter Dannebrog 1892–1910. Som bladleder var Borchsenius stillet på en vanskelig post.

Hans udprægede retfærdighedssans kom ham til gode da han var censor ved Det kongelige Teater fra 1905 til 1924.

Den væsentligste del af Borchsenius´ forfatterskab ligger før hans redaktørtid. Bortset fra en pjece om kolportagelitteraturen, En Samfundsopgave fra 1877, omfatter også essaysamlingerne Fra Fyrrerne (I–II. 1878–80), Literære Feuilletoner (1880), Hjemlige Interiører (1894). Hertil kommer en række danske klassikerudgaver og talrige oversættelser, først og fremmest svensk litteratur af Viktor Rydberg, Ernst Ahlgren, Strindberg. Borchsenius så det som sin opgave at orientere publikum i nyere svensk digtning.

B. var en typisk overgangsfigur, i flere henseender mægleren mellem guldalderens yngste generation og den nye tids mænd. Uden selv at være betydelig har han nydt betydelige mænds venskab og fået deres fortrolighed. Fra sin ungdom var han knyttet til F. L. Liebenbergs kreds, Hostrup ydede han en dyrkelse der ikke stod i noget rimeligt forhold til hans virkelige fortjenester. Han stod Kaalund og Goldschmidt nær. Også hans egne samtidige påskønnede hans trofasthed og tjenstvillighed, dette gælder bland andet Bjørnstjerne Bjørnson, [[Sophus Schandorph]] og især Holger Drachmann. En ærlig alvorsmand, men bestandig "paa det jævne" både som ånd og skribent.

Udnævnt til professor i 1900. Kongelige udnævnelser: R. 1897. DM. 1904. K.2 1924

==Kilde==
[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Otto_Borchsenius Dansk Biografisk Leksikon]

==Eksterne links==
[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=ottoborchsenius Otto Borchsenius' gravsted på Frederiksberg Ældre kirkegård]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Otto Borchsenius

2013-10-27T05:33:01Z

83.91.166.169:

[[File:Otto Borchsenius portræt.jpg|300px|thumb|right|Otto Borchsenius (kilde: Wikipedia)]]'''Otto''' Frederik Christian Willam '''Borchsenius''' (17.03.1844 i Ringsted - 26.02.1925 i København) Forfatter. Søn af købmand Gabriel Esaias Borchsenius og hustru Frederikke Emilie (født Reistrup)

I skoletiden i Sorø vaktes den litterære interesse. Borchsenius belv student i 1863 og cand.phil. i 1864. Desuden studerede han nordisk sprog og litteratur, dog uden at tage embedseksamen. Han blev hurtig fanget af journalistikken. B. var litterær medarbejder ved Fædrelandet 1867–70, ved Nær og Fjern 1875–78, var 1879–84 medredaktør af F. Hendriksens Ude og Hjemme og 1884–85 af dets efterfølger Hjemme og Ude.

Borchsenius underviste samtidig i dansk på skolen i Maribo. optrådte i denne periode som talsmand for en sammenslutning af det litterære og det politiske venstre, men da bruddet mellem Berg og Hørup kom, fulgte han partiets "danske" fløj imod "europæerne". I 1885 nleb han medredaktør af Morgenbladet, og fra 1887 var han hovedredaktør indtil bladet ophørte i 1892. Han redigerede derefter Dannebrog 1892–1910. Som bladleder var Borchsenius stillet på en vanskelig post.

Hans udprægede retfærdighedssans kom ham til gode da han var censor ved Det kongelige Teater fra 1905 til 1924.

Den væsentligste del af Borchsenius´ forfatterskab ligger før hans redaktørtid. Bortset fra en pjece om kolportagelitteraturen, En Samfundsopgave fra 1877, omfatter også essaysamlingerne Fra Fyrrerne (I–II. 1878–80), Literære Feuilletoner (1880), Hjemlige Interiører (1894). Hertil kommer en række danske klassikerudgaver og talrige oversættelser, først og fremmest svensk litteratur af Viktor Rydberg, Ernst Ahlgren, Strindberg. Borchsenius så det som sin opgave at orientere publikum i nyere svensk digtning.

B. var en typisk overgangsfigur, i flere henseender mægleren mellem guldalderens yngste generation og den nye tids mænd. Uden selv at være betydelig har han nydt betydelige mænds venskab og fået deres fortrolighed. Fra sin ungdom var han knyttet til F. L. Liebenbergs kreds, Hostrup ydede han en dyrkelse der ikke stod i noget rimeligt forhold til hans virkelige fortjenester. Han stod Kaalund og Goldschmidt nær. Også hans egne samtidige påskønnede hans trofasthed og tjenstvillighed, dette gælder bland andet Bjørnstjerne Bjørnson, [[Sophus Schandorph]] og især Holger Drachmann. En ærlig alvorsmand, men bestandig "paa det jævne" både som ånd og skribent.

Udnævnt til professor i 1900. Kongelige udnævnelser: R. 1897. DM. 1904. K.2 1924

==Kilde==
[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Otto_Borchsenius Dansk Biografisk Leksikon]

==Eksterne links==
[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=ottoborchsenius Otto Borchsenius' gravsted på Frederiksberg Ældre kirkegård]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Vilhelm Andersen

2013-06-20T15:45:41Z

83.91.166.169: /* Eksterne Links */

[[File:Vilhelm_Andersen.png|200px|thumb|right|Vilhelm Andersen]]

'''Vilhelm Andersen''' (født 16.10.1864 i [[Nordrup]], død 3.4.1953 i Hillerød), søn af pastor Andersen blev født i Nordrup, og er opvokset i et præstegårdmiljø. Vilhelm Andersens far var sogenpræst i Nordrup fra 1845. Da pastor Andersen blev provst i 1871-1894 for Ringsted og Alsted herreder, flyttede de til Ringsted.

Han tog studentereksamen på Sorø akademi og han blev i 1888 cand. mag. i fagene dansk, latin og græsk. Fra 1908-1930 fungerede han som professor ved københavns universitet.

==Priser==
Udover at være en populær fordragsholder og oplæser i radioen, fik han en del bestyrelsesposter og ærestitler indenfor indrustriverdnen. I 1941 blev han æresboger i Ringsted ved byens 500 års jubilæum.
G. Hammerich lavede i 1935 en buste af Vilhelm Andersen, som har stået på [[Ringsted Bibliotek]] lige siden 1989.

==Hovedværker==
Af litterære hovedværker kan nævnes "Tider og Typer af Danske aands historie" (4 bind) og "Illustreret dansk Litteraturhistorie" (bind 2,3,4). Herudover skrev han biografier, bl.a. om Adam Oehlenschläger, Henrik Pontoppidan og Vilhelm Topsøe.

==Vilhelm Andersensvej==
[[Vilhelm Andersensvej]] er en vej, som er opkaldt efter Vilhelm Andersen.

==Eksterne Links==
[http://http://www.gravsted.dk/person.php?navn=vilhelmandersen/ Vilhelm Andersens gravsted på Vestre Kirkegård, København]

[[Kategori:Kultur & Fritid]]

Oluf Johansen

2013-06-16T16:57:08Z

83.91.166.169:

[[File:Oluf Johansen.jpg|300px|thumb|right|Ringsted kirkegård, Oluf Johansens gravsted]]'''Peter Oluf Marcus Johansen''' (født 29.03.1894 i [[Høm]] - død 11.05.1965 i Bjæverskov sogn) Statshusmand, Landstingsmand for Det Radikale Venstre og Kreditforeningdirektør.
Søn af parcellist Frederik Johansen og hustru Nikoline (født: Olsen). Var på Fyns Husmandsskoles 1912-1913 og var på Kerteminde højskole 1918-1919. I 1925 købte han et statshusmandsbrug på 10 tdl. i Terslev sogn. Medlem af Terslev sogneråd 1933-1937. Formand for planteavlsudvalget i Ringstedkredsens Husmandsforening og i Haslevkredsen 1944-1946.
Formand for Den Radikale Ungdoms Landsforbund 1920-1924.
Valgt til Landstinget for 2. Kreds i 1936.

==Kilde==
<references/>''Fog-Petersen'', Vor Regering og Rigsdag, 1938. Blaa Bog

Kirkebog for Ringsted Sogn 1960-1965 opslag 148.

[[Kategori:Politikere]] [[Kategori:Landbrug]]

Jørgen Thisted

2013-06-16T05:51:24Z

83.91.166.169:

[[File:Jørgen Thisteds gravsten.jpg|300px|thumb|right|Jørgen Thisteds gravsten i kirkemuren på Gyrstinge kirke]]'''Jørgen Overgaard Thisted''' (18.01.1795 i Ålborg - 28.09.1855 i Gyrstinge), Sognepræst.

Søn af en gartner. Inden han blev konfirmeret optrådte han som forfatter af små litterære arbejder. I 1811 blev han student fra Ålborg gymnasium. Derefter gik han ind i hæren hvor han i 1813 blev udnævnt til sekondløjtnant. Et satirisk bryllupsvers, i en avis, førte til at han i mange år var under censur.

Da han, endnu før han var blevet 20 år, havde giftet sig og blev derved tvunget til en mere regelmæssig tilværelse, begyndte han at studerede teologi og blev 1820 cand. teol. Thisteds hjem var præget af fromhed, og han tilegnede sig helt en ortodoks kristendom.

Som prædikant havde han i Ålborg havde han mange tilhører. I 1822 blev han medhjælper ved Trinitatis kirke i København. Hans skarpe rettroenhed i sine prædikener tiltalte mange, og adskillige foretrak ham frem for Grundtvig.

Her ud over virkede Thisted i høj grad som forfatter med stor bredde. I årene 1819–20 udgav han "Flora I–11" som var et underholdningsblad. I 1823–25 kom "For Christne I-VI", der bragte mange af hans prædikener.

I 1825 blev Thisted sognepræst i Gyrstinge-Kirke Flinterup Sogn, og besad i dette kald frem til sin død. Han blev begravet på [[Gyrstinge]] kirkegård. Gravstedet er nedlagt og gravstenen er indmuret i kirkemuren.

==Kilde==
[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Pr%C3%A6st/J%C3%B8rgen_Thisted?highlight=j%C3%B8rgen%20thisted | Gyldendald Biografiske Leksikon | 13.06.2013]

[[Kategori:Gejstlige]]

Aage Agersted

2013-05-15T14:50:48Z

83.91.166.169:

[[File:Aage Agersted.jpg|300px|thumb|right|Ringsted Kirkegård, Aage Agersteds gravsten]] '''Aage''' August '''Agersted''' (født 19.02.1895 i Ulevemosen, Havdrup - død 02.12.1944 Neuengamme, Tyskland). Søn af købmand [[Frederik Agersted]] og bror til købmand [[Holger Agersted]].

Politimester Aage Agersted blev i 1930 ansat som politifuldmægtig i Horsens. I 1932 blev han ansat ved Statspolitiet, indtil han i 1935 blev konstitueret som politimester i Haderslev. Fra 1943 blev han udnævnt til chef for ordenspolitiet på Fyn og i Jylland.
I Maj 26. maj 1944 blev anholdt af Gestapo og anbragt i arresten i Århus, hvar han blev sigtet for spionage og illegal modstandsvirksomhed. Kort efter blev han overført til Vestre fængsel i København og dernæst til Frøslevlejren.
I september 1944 blev Aage Agersted deporteret til koncentrationslejren Neuengamme i Tyskland og videre til den berygtede koncentrationslejr Porta Westfalica i Tyskland, hvor han i november 1944 blev alvorlig syg. Han kom på en sygetransport tilbage til Neuengamme, hvor han døde af dysenteri den 2. december 1944.

==Kilder==
<references/>Kirkebog for Havdrup Sogn

[http://drabssageridanmark.beboer2650.dk/html/danske_politifolk_draebt__1907.html Drabssager i Danmark | 09.04.2013]

[http://www.jv.dk/artikel/1113397:Mit-Aabenraa--Sirenernes-onsdag-i-maj Jyske Vestkysten den 04.05.2011 | 09.04.2013]

[[Kategori:1940-1945:Besættelsestiden]]

Aage Agersted

2013-05-15T14:50:30Z

83.91.166.169:

[[File:Aage Agersted.jpg|300px|thumb|right|Ringsted Kirkegård, Aage Agersteds gravsten]] '''Aage''' August '''Agersted''' (født 19.02.1895 i Ulevemosen, Havdrup - død 02.12.1944 Neuengamme, Tyskland). Søn af købmand [[Frederik Agersted]] og bror til købmand [[Holger Agersted]].

Politimester Aage Agersted blev i 1930 ansat som politifuldmægtig i Horsens. I 1932 blev han ansat ved Statspolitiet, indtil han i 1935 blev konstitueret som politimester i Haderslev. Fra 1943 blev han udnævnt til chef for ordenspolitiet på Fyn og i Jylland.
I Maj 26. maj 1944 blev anholdt af Gestapo og anbragt i arresten i Århus, hvar han blev sigtet for spionage og illegal modstandsvirksomhed. Kort efter blev han overført til Vestre fængsel i København og dernæst til Frøslevlejren.
I september 1944 blev Aage Agersted deporteret til koncentrationslejren Neuengamme i Tyskland og videre til den berygtede koncentrationslejr Porta Westfalica i Tyskland, hvor han i november 1944 blev alvorlig syg. Han kom på en sygetransport tilbage til Neuengamme, hvor han døde af dysenteri den 2. december 1944.

==Kilder==
<references/>Kirkebog for Havdrup Sogn | [http://drabssageridanmark.beboer2650.dk/html/danske_politifolk_draebt__1907.html Drabssager i Danmark | 09.04.2013]

[http://www.jv.dk/artikel/1113397:Mit-Aabenraa--Sirenernes-onsdag-i-maj Jyske Vestkysten den 04.05.2011 | 09.04.2013]

[[Kategori:1940-1945:Besættelsestiden]]

Holger Agersted

2013-05-05T05:30:54Z

83.91.166.169:

[[File:Holger Agersted.jpg|250px|thumb|right|Ringsted Kirkegård, Holger Agersteds gravsted]]Sophus '''Holger Agersted''' (født 08.09.1877 i Havdrup - død 14.02.1918, Nørregade, [[Ringsted]]) Købmand og ejer af Købmandsgården i [[Nørregade 20]]. Søn af købmand [[Frederik Agersted]]

==Kilder==
<references/>Kirkebog for Havdrup Sogn

Kirkebog for Ringsted Sogn

[[Kategori:Erhverv]]

Høm Kirke

2013-04-06T11:11:43Z

83.91.166.169:

[[File:Høm kirke.jpg|300px|thumb|right|Høm kirke]] Vest for [[Ringsted-Næstved landevejen]] ligger Høm Kirke omgivet af landsbyens gårde og huse. Kirken er den mindste i Ringsted kommune, og måske også den ældste. Den omtales allerede i 1370 i skriftlige kilder. Kirken er hvidkalket og teglhængt, og består af romansk apsis, kor og skib med gotisk vesttårn og våbenhus mod syd. Altertavlen er i senbarok fra omkring 1700 med akantusværk omkring en oval skrifttavle fra 1911.

Fra 1462 til reformationen i 1536 hørte kirken under [[Ringsted Kloster]] efter et mageskifte med bispestolen i Roskilde.

Fra 1574 var Høm Kirke annex til [[Vetterslev Kirke]].

Høm Kirke var fra 1687 ejet af [[Sørup gods]] indtil den i 1914 overgik til selveje.

Adresse: Englerupvej 1D, Høm, 4100 Ringsted

[[Kategori:Kirker]]

Conrad Johan Christian Harhoff

2013-03-30T16:53:13Z

83.91.166.169:

[[File:Conrad Harhoff.jpg|250px|thumb|right|Conrad Harhoff (foto: Bock's Atelier)]]'''Conrad''' Johan Christian '''Harhoff''' (29.09.1875 i København - 25.03.1871 i [[Ringsted]]) Søn af chirugius Wilhelm Carl Harhoff (død 1810)

Borgmester i [[Ringsted]] fra 1814 til 1869.

Uddannelse og hverv: 5. februar 1802 exam. jur. September 1802 fuldmægtig ved Sorø Amt. 28 juli 1814 byfoged i Ringsted og Herredsfoged i Ringsted Hered og Skjoldnæsholm og Svenstrup Birker.

Medstifter af [[Sparekassen for Ringsted og Omegn]] i 1832 og formand for direktionen i 39 år og i stor udstræknikning den egentlige leder. Hans søn [[Poul Christian Conrad Harhoff]] efterfulgte din fader i Sparekassen

==Kilder==
[http://www.harhoff.dk/Slaegt/per00047.htm Harhoff-slægtens Hjemmeside | 29.03.2013]

<references/>J.V. Christensen, Sparekassen for Ringsted og Omegen 1832-1932 - udgivet i 1932

[[Kategori:Politikere]] [[Kategori:Handel & Økonomi]]

Conrad Johan Christian Harhoff

2013-03-29T13:41:30Z

83.91.166.169:

[[File:Conrad Harhoff.jpg|250px|thumb|right|Conrad Harhoff (foto: Bock' Atelier]]'''Conrad''' Johan Christian '''Harhoff''' (29.09.1875 i København - 25.03.1871 i [[Ringsted]]) Søn af chirugius Wilhelm Carl Harhoff (død 1810)

Borgmester i [[Ringsted]] fra 1814 til 1869.

Uddannelse og hverv: 5. februar 1802 exam. jur. September 1802 fuldmægtig ved Sorø Amt. 28 juli 1814 byfoged i Ringsted og Herredsfoged i Ringsted Hered og Skjoldnæsholm og Svenstrup Birker.

Medstifter af [[Sparekassen for Ringsted og Omegn]] i 1832.

==Kilder==
[http://www.harhoff.dk/Slaegt/per00047.htm Harhoff-slægtens Hjemmeside | 29.03.2013]

<references/>J.V. Christensen, Sparekassen for Ringsted og Omegen 1832-1932 - udgivet i 1932

[[Kategori:Politikere]] [[Kategori:Handel & Økonomi]]

Conrad Johan Christian Harhoff

2013-03-29T13:34:43Z

83.91.166.169:

[[File:Conrad Harhoff.jpg|250px|thumb|right|Conrad Harhoff (foto: Bock' Atelier]]'''Conrad''' Johan Christian '''Harhoff''' (29.09.1875 i København - 25.03.1871 i [[Ringsted]]) Borgmester i [[Ringsted]] fra 1814 til 1869.

Uddannelse og hverv: 5. februar 1802 exam. jur, september 1802 fuldmægtig ved Sorø Amt. 28 juli 1814 byfoged og byskriver i Ringsted, samt herredsfoged og herredsskriver i Ringsted herred.

Medstifter af [[Sparekassen for Ringsted og Omegn]] i 1832.

==Kilder==
[http://www.harhoff.dk/Slaegt/per00047.htm Harhoff-slægtens Hjemmeside | 29.03.2013]

<references/>J.V. Christensen, Sparekassen for Ringsted og Omegen 1832-1932 - udgivet i 1932

[[Kategori:Politikere]] [[Kategori:Handel & Økonomi]]

H. K. Hækkerup

2013-03-23T17:35:14Z

83.91.166.169:

[[File:Hans Kristian Hækkerup.jpg|250px|thumb|right|Hans Kristen Hækkerups mindesten på Hækkerupsvej]] Hans Kristen Hækkerup stammede fra [[Tybjerg]] sogn. Efter en uddannelse som typograf gik han over i journalistik, og blev i 1907 lokalredaktør af [[Midtsjællands Socialdemokrat]].

Fra 1920 til 1929 var Hækkerup kredsens folketingsmand for socialdemokratiet og, i sine to sidste år, også byens borgmester.

[[kategori:Politikere]] [[Kategori:Mediefolk]]

Dagmarkorset

2013-03-23T16:48:53Z

83.91.166.169:

[[File:Dagmarkorset.jpg|250px|thumb|right|Kopi af Dagmarkorset - ophængt i kirken]] Dagmarkorset er et byzantinsk emaljearbejde på guld. Korset er 4,3 cm højt og udført i en teknik der kaldes for émail cloisonné, på dansk: celleemalje. Denne teknik er især kendt fra Byzans (nuværende Balkan og Lilleasien), og den var kendt i Böhmen, hvor [[Dagmar]] kom fra. Korset er oprindeligt et relikviegemme, der har kunnet åbnes.

Dagmarkorsets ene side viser Jesus på korset. De græske initialer over hans hoved " IC XC" betyder Jesus Kristus. Korsets anden side består af fem medaljoner med Jesus i midten. Han er fremstillet som verdens herre med livets bog i den ene hånd. Til venstre ses Jomfru Maria og til højre Johannes Døberen. Over ham ses helgenen St. Basilos og forneden helgenen Johannes Gyldenmund (St. Chrysostomos).

Det antages at korset blev fundet i 1683, da daværende sognepræst [[Christen Blichfeldt]] fik lavet et gravkammer til sin kone netop på det sted, hvor dronning [[Dagmar]] var begravet. Der er dog stadig usikkerhed omkring korsets ejerskab. Under udgravningerne ødelagde man to grave, og det er endnu uvist, om korset har tilhørt Dagmars eller [[Valdemar Sejr]]s søster [[Richiza]]s grav.

Korset betragtes dog som et nationalt klenodie, og opbevares nu på Nationalmuseet med en kopi i [[Sct. Bendts Kirke]].

[[Kategori:Udsigtspunkter, Vartegn & Kunst]]

Dagmarkorset

2013-03-16T16:45:46Z

83.91.166.169:

[[File:Dagmarkorset.jpg|300px|thumb|right|Kopi af Dagmarkorset - ophængt i kirken]] Dagmarkorset er et byzantinsk emaljearbejde på guld. Korset er 4,3 cm højt og udført i en teknik der kaldes for émail cloisonné, på dansk: celleemalje. Denne teknik er især kendt fra Byzans (nuværende Balkan og Lilleasien), og den var kendt i Böhmen, hvor [[Dagmar]] kom fra. Korset er oprindeligt et relikviegemme, der har kunnet åbnes.

Dagmarkorsets ene side viser Jesus på korset. De græske initialer over hans hoved " IC XC" betyder Jesus Kristus. Korsets anden side består af fem medaljoner med Jesus i midten. Han er fremstillet som verdens herre med livets bog i den ene hånd. Til venstre ses Jomfru Maria og til højre Johannes Døberen. Over ham ses helgenen St. Basilos og forneden helgenen Johannes Gyldenmund (St. Chrysostomos).

Det antages at korset blev fundet i 1683, da daværende sognepræst [[Christen Blichfeldt]] fik lavet et gravkammer til sin kone netop på det sted, hvor dronning [[Dagmar]] var begravet. Der er dog stadig usikkerhed omkring korsets ejerskab. Under udgravningerne ødelagde man to grave, og det er endnu uvist, om korset har tilhørt Dagmars eller [[Valdemar Sejr]]s søster [[Richiza]]s grav.

Korset betragtes dog som et nationalt klenodie, og opbevares nu på Nationalmuseet med en kopi i [[Sct. Bendts Kirke]].

[[Kategori:Udsigtspunkter, Vartegn & Kunst]]