Ringsted Wiki - Brugerbidrag [da]

Politigården

2012-11-19T10:21:20Z

Leha:

[[Politigården]] opført 1932-33. Arkitekt: [[A. Lautrup-Larsen]]. De fleste håndværksmestre var fra Ringsted.
I 1860 kom de første røster om at bygge et nyt arresthus, fordi det tidligere [http://historienshus.ringsted.dk/Udstilling/ringstedraadhus/index.htm Ringsted Rådhus]i Sct. Bendtsgade, hvor arresten også havde til huse, var faldefærdigt. Resultatet blev, at man renoverede forhuset og byggede en ny arrest. I 1914 kom spørgsmålet frem igen, men så kom krigen. Da planerne i begyndelsen af 1930'erne om at frilægge kirken tog fart, kom der gang i forhandlingerne om et nyt arresthus.
Borgmester [[Gravers Graversen]], som også var fortaler for det nye rådhus, støttede om et nyt arresthus. Ringsted Kommune gav 60.000 for grunden på hjørnet af [Nygade], som senere blev omdøbt til [Tinggade] og [Møllegade]. Resten af pengene kom fra Sorø og Roskilde Amtsråd.
Polittigårdens indretning. I stueetagen finder man ekspeditionskontor, kontor til politimester, kontor til politifolk og et afhøringslokale. På 1. sal: retslokale, venteværelse, sagfører kontorer mv.
I den buede bagbygning er arresten, som er opdelt med 11 enkelt celler og 2 – 8 mandsceller. Her er udgang til tre arrestgårde.

[[Kategori:Steder]] [[Kategori:Ejendomme & Bygningsværker]]

Politigården

2012-11-19T10:20:40Z

Leha:

[[Politigården]]opført 1932-33. Arkitekt: [[A. Lautrup-Larsen]]. De fleste håndværksmestre var fra Ringsted.
I 1860 kom de første røster om at bygge et nyt arresthus, fordi det tidligere [http://historienshus.ringsted.dk/Udstilling/ringstedraadhus/index.htm Ringsted Rådhus]i Sct. Bendtsgade, hvor arresten også havde til huse, var faldefærdigt. Resultatet blev, at man renoverede forhuset og byggede en ny arrest. I 1914 kom spørgsmålet frem igen, men så kom krigen. Da planerne i begyndelsen af 1930'erne om at frilægge kirken tog fart, kom der gang i forhandlingerne om et nyt arresthus.
Borgmester [[Gravers Graversen]], som også var fortaler for det nye rådhus, støttede om et nyt arresthus. Ringsted Kommune gav 60.000 for grunden på hjørnet af [Nygade], som senere blev omdøbt til [Tinggade] og [Møllegade]. Resten af pengene kom fra Sorø og Roskilde Amtsråd.
Polittigårdens indretning. I stueetagen finder man ekspeditionskontor, kontor til politimester, kontor til politifolk og et afhøringslokale. På 1. sal: retslokale, venteværelse, sagfører kontorer mv.
I den buede bagbygning er arresten, som er opdelt med 11 enkelt celler og 2 – 8 mandsceller. Her er udgang til tre arrestgårde.

[[Kategori:Steder]] [[Kategori:Ejendomme & Bygningsværker]]

Politigården

2012-11-19T10:19:59Z

Leha:

[[Politigården]]opført 1932-33. Arkitekt: [[A. Lautrup-Larsen]]. De fleste håndværksmestre var fra Ringsted.
I 1860 kom de første røster om at bygge et nyt arresthus, fordi det tidligere [http://historienshus.ringsted.dk/Udstilling/ringstedraadhus/index.htm Ringsted Rådhus]i Sct. Bendtsgade, hvor arresten også havde til huse, var faldefærdigt. Resultatet blev, at man renoverede forhuset og byggede en ny arrest. I 1914 kom spørgsmålet frem igen, men så kom krigen. Da planerne i begyndelsen af 1930'erne om at frilægge kirken tog fart, kom der gang i forhandlingerne om et nyt arresthus.
Borgmester [[Gravers Graversen]] , som også var fortaler for det nye rådhus, støttede om et nyt arresthus. Ringsted Kommune gav 60.000 for grunden på hjørnet af [Nygade], som senere blev omdøbt til [Tinggade] og [Møllegade]. Resten af pengene kom fra Sorø og Roskilde Amtsråd.
Polittigårdens indretning. I stueetagen finder man ekspeditionskontor, kontor til politimester, kontor til politifolk og et afhøringslokale. På 1. sal: retslokale, venteværelse, sagfører kontorer mv.
I den buede bagbygning er arresten, som er opdelt med 11 enkelt celler og 2 – 8 mandsceller. Her er udgang til tre arrestgårde.

[[Kategori:Steder]] [[Kategori:Ejendomme & Bygningsværker]]

Politigården

2012-11-19T10:19:33Z

Leha:

[[Politigården]]opført 1932-33. Arkitekt: [[A. Lautrup-Larsen]]. De fleste håndværksmestre var fra Ringsted.
I 1860 kom de første røster om at bygge et nyt arresthus, fordi det tidligere [http://historienshus.ringsted.dk/Udstilling/ringstedraadhus/index.htm Ringsted Rådhus]i Sct. Bendtsgade, hvor arresten også havde til huse, var faldefærdigt. Resultatet blev, at man renoverede forhuset og byggede en ny arrest. I 1914 kom spørgsmålet frem igen, men så kom krigen. Da planerne i begyndelsen af 1930'erne om at frilægge kirken tog fart, kom der gang i forhandlingerne om et nyt arresthus.
Borgmester [[Graver Graversen]] , som også var fortaler for det nye rådhus, støttede om et nyt arresthus. Ringsted Kommune gav 60.000 for grunden på hjørnet af [Nygade], som senere blev omdøbt til [Tinggade] og [Møllegade]. Resten af pengene kom fra Sorø og Roskilde Amtsråd.
Polittigårdens indretning. I stueetagen finder man ekspeditionskontor, kontor til politimester, kontor til politifolk og et afhøringslokale. På 1. sal: retslokale, venteværelse, sagfører kontorer mv.
I den buede bagbygning er arresten, som er opdelt med 11 enkelt celler og 2 – 8 mandsceller. Her er udgang til tre arrestgårde.

[[Kategori:Steder]] [[Kategori:Ejendomme & Bygningsværker]]

Politigården

2012-11-19T10:18:14Z

Leha: Oprettede siden med 'Politigårdenopført 1932-33. Arkitekt: A. Lautrup-Larsen. De fleste håndværksmestre var fra Ringsted. I 1860 kom de første røster om at bygge et nyt arresthus, ...'

[[Politigården]]opført 1932-33. Arkitekt: [[A. Lautrup-Larsen]]. De fleste håndværksmestre var fra Ringsted.
I 1860 kom de første røster om at bygge et nyt arresthus, fordi det tidligere [http://historienshus.ringsted.dk/Udstilling/ringstedraadhus/index.htm Ringsted Rådhus]i Sct. Bendtsgade, hvor arresten også havde til huse, var faldefærdigt. Resultatet blev, at man renoverede forhuset og byggede en ny arrest. I 1914 kom spørgsmålet frem igen, men så kom krigen. Da planerne i begyndelsen af 1930'erne om at frilægge kirken tog fart, kom der gang i forhandlingerne om et nyt arresthus.
Borgmester [[Graversen]] , som også var fortaler for det nye rådhus, støttede om et nyt arresthus. Ringsted Kommune gav 60.000 for grunden på hjørnet af [Nygade], som senere blev omdøbt til [Tinggade] og [Møllegade]. Resten af pengene kom fra Sorø og Roskilde Amtsråd.
Polittigårdens indretning. I stueetagen finder man ekspeditionskontor, kontor til politimester, kontor til politifolk og et afhøringslokale. På 1. sal: retslokale, venteværelse, sagfører kontorer mv.
I den buede bagbygning er arresten, som er opdelt med 11 enkelt celler og 2 – 8 mandsceller. Her er udgang til tre arrestgårde.

[[Kategori:Steder]] [[Kategori:Ejendomme & Bygningsværker]]

Sct. Jørgensgård

2012-11-19T09:50:19Z

Leha:

[[Sct. Jørgensgård]] lå i Nørregade 18-20, hvor det nuværende Fætter BR ligger. I sin tid bygget godt udenfor byen for at undgå smitte fra de spedalske, der skulle bo der. Siden voksede byen ud og omsluttede fattiggården, som den efterhånden blev til.I forbindelse med gården var der også en kirkegård. Man regner med at spedalskheden blev udryddet her i landet ca. 1545, hvorefter Sct. Jørgensgårdene kom til at virke som bolig for fattige, gamle og svagelige.
Første gang Sct. Jørgensgård omtales i Ringsted er 1261.
I 1542 besluttede man at nedlægge de lokale Sct. Jørgensgårde og overføre midlerne til de store hospitaler, som f.eks. Vartov i Kbh., men Ringsteds Sct. Jørgensgård fortsatte indtil 1631. Da blev så indtægterne overført til Vartov, og Ringsted fik ret til at indlægge 4 fattiglemmer der.

Sct. Jørgensgårdene fik dels indtægter fra tienden fra Allindemagle Sogn (fra 1585). Man udsendte også en ”terminsbroder”, der drog rundt på egnen og bad om penge til hospitalet (som det blev kaldt). Så langt ud, som terminsbroderen kom i sognene, så langt havde hospitalet pligt til at modtage syge og fattige fra. Terminsbroderen måtte beholde 1/3 af det, han kradsede ind.
En forstander, Mourids Ingvordsen, fik i 1614 hospital og gård med haverum, ager, eng og alt tilliggende – heriblandt Allindemagle kongetiende – alt sammen skattefrit, mod at han vedligeholdt bygningerne og holdt fattiglemmerne med den kost, der var skrevet ned i en bestemmelse fra 1599. Hvert af lemmerne skulle også have 6 rdl.
[[Kategori:Steder]] [[Kategori:Ejendomme & Bygningsværker]]

Sct. Jørgensgård

2012-11-19T09:50:07Z

Leha:

[[Sct. Jørgensgård]]lå i Nørregade 18-20, hvor det nuværende Fætter BR ligger. I sin tid bygget godt udenfor byen for at undgå smitte fra de spedalske, der skulle bo der. Siden voksede byen ud og omsluttede fattiggården, som den efterhånden blev til.I forbindelse med gården var der også en kirkegård. Man regner med at spedalskheden blev udryddet her i landet ca. 1545, hvorefter Sct. Jørgensgårdene kom til at virke som bolig for fattige, gamle og svagelige.
Første gang Sct. Jørgensgård omtales i Ringsted er 1261.
I 1542 besluttede man at nedlægge de lokale Sct. Jørgensgårde og overføre midlerne til de store hospitaler, som f.eks. Vartov i Kbh., men Ringsteds Sct. Jørgensgård fortsatte indtil 1631. Da blev så indtægterne overført til Vartov, og Ringsted fik ret til at indlægge 4 fattiglemmer der.

Sct. Jørgensgårdene fik dels indtægter fra tienden fra Allindemagle Sogn (fra 1585). Man udsendte også en ”terminsbroder”, der drog rundt på egnen og bad om penge til hospitalet (som det blev kaldt). Så langt ud, som terminsbroderen kom i sognene, så langt havde hospitalet pligt til at modtage syge og fattige fra. Terminsbroderen måtte beholde 1/3 af det, han kradsede ind.
En forstander, Mourids Ingvordsen, fik i 1614 hospital og gård med haverum, ager, eng og alt tilliggende – heriblandt Allindemagle kongetiende – alt sammen skattefrit, mod at han vedligeholdt bygningerne og holdt fattiglemmerne med den kost, der var skrevet ned i en bestemmelse fra 1599. Hvert af lemmerne skulle også have 6 rdl.
[[Kategori:Steder]] [[Kategori:Ejendomme & Bygningsværker]]

Sct. Jørgensgård

2012-11-19T09:46:09Z

Leha: Oprettede siden med 'Sct. JørgensgårdNørregade 18, Ringstedlå ved nuværende Fætter BR i Nørregade. I sin tid bygget godt udenfor byen for at undgå smitte fra de spedalske, der sk...'

[[Sct. Jørgensgård]][[Nørregade 18, Ringsted]]lå ved nuværende Fætter BR i Nørregade. I sin tid bygget godt udenfor byen for at undgå smitte fra de spedalske, der skulle bo der. Siden voksede byen ud og omsluttede fattiggården, som den efterhånden blev til.I forbindelse med gården var der også en kirkegård. Man regner med at spedalskheden blev udryddet her i landet ca. 1545, hvorefter Sct. Jørgensgårdene kom til at virke som bolig for fattige, gamle og svagelige.
Første gang Sct. Jørgensgård omtales i Ringsted er 1261.
I 1542 besluttede man at nedlægge de lokale Sct. Jørgensgårde og overføre midlerne til de store hospitaler, som f.eks. Vartov i Kbh., men Ringsteds Sct. Jørgensgård fortsatte indtil 1631. Da blev så indtægterne overført til Vartov, og Ringsted fik ret til at indlægge 4 fattiglemmer der.

Sct. Jørgensgårdene fik dels indtægter fra tienden fra Allindemagle Sogn (fra 1585). Man udsendte også en ”terminsbroder”, der drog rundt på egnen og bad om penge til hospitalet (som det blev kaldt). Så langt ud, som terminsbroderen kom i sognene, så langt havde hospitalet pligt til at modtage syge og fattige fra. Terminsbroderen måtte beholde 1/3 af det, han kradsede ind.
En forstander, Mourids Ingvordsen, fik i 1614 hospital og gård med haverum, ager, eng og alt tilliggende – heriblandt Allindemagle kongetiende – alt sammen skattefrit, mod at han vedligeholdt bygningerne og holdt fattiglemmerne med den kost, der var skrevet ned i en bestemmelse fra 1599. Hvert af lemmerne skulle også have 6 rdl.
[[Kategori:Steder]] [[Kategori:Ejendomme & Bygningsværker]]