Gamle Ringsted-Minder - Versionshistorie

FCHL: /* Når Byens Tamburmajor lod den gamle Bytromme røre */

2021-12-05T10:48:27Z

Når Byens Tamburmajor lod den gamle Bytromme røre

FCHL med 18. nov 2021, 08:50

2021-11-18T08:50:13Z

FCHL: /* Når Byens Tamburmajor lod den gamle Bytromme røre */

2021-11-18T08:48:26Z

Når Byens Tamburmajor lod den gamle Bytromme røre

FCHL: /* Naar Byens Tamburmajor lod den gamle Bytromme røre */

2021-11-18T08:48:00Z

Naar Byens Tamburmajor lod den gamle Bytromme røre

FCHL: /* Naar Byens Tamburmajor lod den gamle Bytromme røre */

2021-11-18T08:47:14Z

Naar Byens Tamburmajor lod den gamle Bytromme røre

FCHL: /* Erindringer om de gamle Vægtere */

2020-10-19T05:41:45Z

Erindringer om de gamle Vægtere

FCHL: /* Erindringer om de gamle Vægtere */

2020-10-19T05:40:37Z

Erindringer om de gamle Vægtere

FCHL: /* Da Ænderne drak sig fulde. */

2020-09-26T07:48:00Z

Da Ænderne drak sig fulde.

FCHL: /* FORORD */

2020-09-26T07:45:05Z

FORORD

FCHL med 14. apr 2020, 05:44

2020-04-14T05:44:09Z

@@ Linje 275: / Linje 275: @@
 Så vidt vides, var samme ildebrand overstået, inden ringeren nåede at få klokkerne i gang. Samme ringer tog også fejl en dag og ringede til middag klokken 11 i stedet for klokken 12, hvad der skaffede han en kraftig røffel fra konferensråden, der havde sit kontor over for kirken og forbavset havde iagttaget denne tidens kunstige fremrykning.
-Den sidste kommunale trommeslager i Ringsted, som endnu huskes, var afdøde musikdirektør ''Johannes Clemens Emil Scheuermann'' (f. 07.08.1857 i Slagelse - d. 30.06.1925 på Ringsted Sygehuse), der sikkert var kongen over dem alle. Ingen kunde som han sende trommehvirvler ud over den ganske By. Flot var han at skue, når han kom marcherende gennem byens gader, smilende og hilsende til alle Sider, ikke mindst til damerne, og ligefrem ødslede med sine trommehvirvler.
+Den sidste kommunale trommeslager i Ringsted, som endnu huskes, var afdøde musikdirektør ''Johannes Clemens Emil Scheuermann'' (f. 07.08.1857 i Slagelse - d. 30.06.1925 på Ringsted Sygehus), der sikkert var kongen over dem alle. Ingen kunde som han sende trommehvirvler ud over den ganske By. Flot var han at skue, når han kom marcherende gennem byens gader, smilende og hilsende til alle Sider, ikke mindst til damerne, og ligefrem ødslede med sine trommehvirvler.
 Enkelte af den ældre slægt vil dog kunne huske murermester ''Laurits Høgh Neergaard Mahler'', (f. 01-04-1834 i Fjenneslevmagle - d. 14-04-1923 i Ringsted - begravet på Ringsted Kirkegård) der i en årrække var byens trommeslager. Han havde overtaget stillingen efter sin far, skomagermester, tamburmajor ''L. L. Mahler''. Sidstnævnte har bygget det gamle, gule Hus ved kirken.

←Ældre version		Versionen fra 18. nov 2021, 08:50
Linje 2:		Linje 2:

	Bogen Gamle Ringsted-Minder, Tidsbilleder fra Forrige Aarhundrede - er skrevet af Musikdirektør [[Lauritz Hansen ]] og udkom i 1940.		Bogen Gamle Ringsted-Minder, Tidsbilleder fra Forrige Aarhundrede - er skrevet af Musikdirektør [[Lauritz Hansen ]] og udkom i 1940.
		+
		+	Biogen er her skrevet med rettelser og tilføjelser.

	Tryk: Folketidendes Bogtrykkeri, Ringsted		Tryk: Folketidendes Bogtrykkeri, Ringsted

@@ Linje 275: / Linje 275: @@
 Den sidste kommunale trommeslager i Ringsted, som endnu huskes, var afdøde musikdirektør ''Johannes Clemens Emil Scheuermann'' (f. 07.08.1857 i Slagelse - d. 30.06.1925 på Ringsted Sygehuse), der sikkert var kongen over dem alle. Ingen kunde som han sende trommehvirvler ud over den ganske By. Flot var han at skue, når han kom marcherende gennem byens gader, smilende og hilsende til alle Sider, ikke mindst til damerne, og ligefrem ødslede med sine trommehvirvler.
-Enkelte af den ældre slægt vil dog kunne huske murermester ''Laurits Høgh Neergaard Mahler Mahler'', (f. 01-04-1834 i Fjenneslevmagle - d. 14-04-1923 i Ringsted - begravet på Ringsted Kirkegård) der i en årrække var byens trommeslager. Han havde overtaget stillingen efter sin far, skomagermester, tamburmajor ''L. L. Mahler''. Sidstnævnte har bygget det gamle, gule Hus ved kirken.
+Enkelte af den ældre slægt vil dog kunne huske murermester ''Laurits Høgh Neergaard Mahler'', (f. 01-04-1834 i Fjenneslevmagle - d. 14-04-1923 i Ringsted - begravet på Ringsted Kirkegård) der i en årrække var byens trommeslager. Han havde overtaget stillingen efter sin far, skomagermester, tamburmajor ''L. L. Mahler''. Sidstnævnte har bygget det gamle, gule Hus ved kirken.
 Den gamle bytromme er for længst lagt hen, er nu kun en museumsgenstand, og tamburmajoren et en "saga blot". De vil dog stedse bevare deres plads i historien som et minde om gamle dages sæder og skikke.

←Ældre version		Versionen fra 18. nov 2021, 08:48
Linje 255:		Linje 255:

	Mange af vore store Digtere har gennem Tiderne besunget de gamle Vægtere. Et vist poetisk Skær hviler over disse karakteristiske Skikkelser, der saa fast var knyttet til Folkelivet i gamle Dage.		Mange af vore store Digtere har gennem Tiderne besunget de gamle Vægtere. Et vist poetisk Skær hviler over disse karakteristiske Skikkelser, der saa fast var knyttet til Folkelivet i gamle Dage.
−
−	~~==Naar Byens Tamburmajor lod den gamle Bytromme røre==~~
−	~~[[File:Side33.jpg\|100px\|thumb\|right\|Johs. Scheuermann, Ringsteds sidste kommunale Trommeslager.]]~~

	==Når Byens Tamburmajor lod den gamle Bytromme røre==		==Når Byens Tamburmajor lod den gamle Bytromme røre==

@@ Linje 259: / Linje 259: @@
 [[File:Side33.jpg|100px|thumb|right|Johs. Scheuermann, Ringsteds sidste kommunale Trommeslager.]]
-Naar Bytrommen i gamle Dage lød gennem Byens Gader og kaldte Folk til Vinduer og Døre - hvad kunde der da være paa Færde? Var det gode, eller var det onde Tidender, der blev publiceret? -
+==Når Byens Tamburmajor lod den gamle Bytromme røre==
-Ja, saaledes tænkte vel Byens Borgere, naar de hørte Trommen. Thi naar denne lød, kunde det betyde saavel glædelige som sørgelige Tidender, Trommen lød, naar der vat Ildebrand, eller naar anden Fare truede Byen. Den lød, naar Byens Borgervæbning skulde kaldes til Vaaben. Den kaldte Borgerne til, naar disse skulde møde til Sprøjtemønstring. Den lød, naar der kom en Vogn med Fisk til Byen. auktioner blev bekendtgjort ved Hjælp af trommen. Bekendgørelser fra Politiet blev Udraabt paa Gaden under Ledsagelse af trommehvirvler o. m. a.
+Når Bytrommen i gamle dage lød gennem byens gader og kaldte folk til vinduer og døre - hvad kunne der da være på færde? Var det gode, eller var det onde tidender, der blev publiceret? -
-Byens Tamburmajor, eller den kommunale Trommeslager, som han senere blev benævnt, var saaledes en overmaade vigtig Person. Dog er det særlig fra Sprøjtemøstringernes Tid, der hørte til at Par af Aarets vigtigste Begivenheder, at den gamle Bytromme bedst vil huskes. Der fortælles, hvorledes man for 100 Aar tilbage, i Konferensraad ''Harhoff''s Tid, naar der var Sprøjtemønstring i Byen, hver Gang en Sprøjte skulde træde i Funktion, ogsaa her lod Trommen lyde som en festlig Optakt til denne betydningsfulde Handling. Konferensraaden inspicerede selv Tropperne ved disse Lejligheder. Som Regel kom Sprøjten for sent, naar en Ildebrand indtraf. Hvad Tamburmajoren angik, var ofte alt nedbrændt, længe før denne naaede igennem Byens Gader. Det var heller ikke ualmindeligt, naar endelig Sprøjten og Mandskabet efter stort Besvær var mødt paa Brandstedet, at Spøjten da ikke var i orden.
+Ja, således tænkte vel byens borgere, når de hørte trommen. Thi når denne lød, kunne det betyde såvel glædelige som sørgelige tidender, trommen lød, når der var ildebrand, eller når anden fare truede byen. Den lød, når byens borgervæbning skulle kaldes til våben. Den kaldte borgerne til, når disse skulle møde til sprøjtemønstring. Den lød, når der kom en vogn med fisk til byen. Auktioner blev bekendtgjort ved hjælp af trommen. Bekendtgørelser fra politiet blev 'udråbt på gaden under ledsagelse af trommehvirvler o. m. a.
-Man har fortalt mig om en saadan Ildebrand, at da Sprøjten endelig naaede frem til Brandstedet og skulde til ar sprøjte, havde man glemt at fylde vand paa. Efter store Anstrengelser naaede man dette og begyndte at sprøjte. Pumpeværket hvinnede og skreg af Tørhed og maatte smøres. Man kilede paa igen, men saa indtraf det nederdrægtige, at Slangen var revnet paa flere Steder, og Vandet sprøjtede ud til alle Sider, undtagen der, hvor der skulde sprøjtes.
+Byens tamburmajor, eller den kommunale trommeslager, som han senere blev benævnt, var således en overmåde vigtig person. Dog er det særlig fra sprøjtemøstringernes tid, der hørte til at par af årets vigtigste begivenheder, at den gamle bytromme bedst vil huskes. Der fortælles, hvorledes man for 100 år tilbage, i konferensråd ''Harhoff''s tid, når der var sprøjtemønstring i byen, hver gang en sprøjte skulle træde i funktion, også her lod trommen lyde som en festlig optakt til denne betydningsfulde handling. Konferensråden inspicerede selv tropperne ved disse Lejligheder. Som Regel kom sprøjten for sent, når en ildebrand indtraf. Hvad tamburmajoren angik, var ofte alt nedbrændt, længe før denne nåede igennem byens gader. Det var heller ikke ualmindeligt, når endelig sprøjten og mandskabet efter stort besvær var mødt på brandstedet, at sprøjten da ikke var i orden.
-Der er ogsaa fortalt mig et andet lille Træk fra Ringsted, som giver er Billede af den Tids Sagtmodighed, ligeledes passeret i Konferensraad ''Harhoff''s Tid.
+Man har fortalt mig om en sådan ildebrand, at da sprøjten endelig nåede frem til brandstedet og skulle til at sprøjte, havde man glemt at fylde vand på. Efter store anstrengelser nåede man dette og begyndte at sprøjte. Pumpeværket hvinede og skreg af tørhed og måtte smøres. Man kilede på igen, men så indtraf det nederdrægtige, at slangen var revnet på flere steder, og vandet sprøjtede ud til alle sider, undtagen der, hvor der skulle sprøjtes.
-Den daværende Ringer ved Sct. Bendts Kirke tog sig jævnlig nogle store Snapse. En Dag var der udbrudt Ildebrand i Byen. Ringeren, der jo havde den Opgave at skulde ringe med Kirkeklokkerne, hvilket var Skik og Brug dengang ved Ildebrandstilfælde, kom med stor Sindsro og spurgte Konferensraaden: Skal der klemtes, Hr. Konferensraad? Ja, gu' skal der klemtes! - for det brøsigt ud af Konferensraaden..
+Der er også fortalt mig et andet lille træk fra Ringsted, som giver et billede af den tids sagtmodighed, ligeledes passeret i konferensråd ''Harhoff''s Tid.
-Saavidtr vides, var samme Ildebrand overstaaet, inden Ringeren naaede at faa Klokkerne i Gang. Samme Ringer tog ogsaa Fejl en Dag og ringede til Middag Kl. 11 i Stedet for Kl. 12, hvad der skaffede han en kraftig Røffel fra Konferensraaden, der havde sit Kontorover for Kirken og forbavset havde iagttaget denne Tidens kunstige Fremrykning.
+Den daværende ringer ved Sct. Bendts Kirke tog sig jævnlig nogle store snapse. En dag var der udbrudt ildebrand i byen. Ringeren, der jo havde den opgave at skulle ringe med kirkeklokkerne, hvilket var skik og brug dengang ved ildebrandstilfælde, kom med stor sindsro og spurgte konferensråden: Skal der klemtes, Hr. konferensråd? Ja, gu' skal der klemtes! - for det brøsigt ud af konferensråden.
-Den sidste kommunale Trommeslager i Ringsted, som endnu huskes, var afdøde mmusikdirektør ''Johs. Scheuermann'', der sikkert var Kongen over dem alle. Ingen kunde som han sende Trommehvirvler ud over den ganske By. Flot var han at skue, naar han kom marcherende gennem Byens Gader, smilende og hilsende til alle Sider, ikke mindst til damerne, og ligefrem ødslede med sine Trommehvirvler.
+Så vidt vides, var samme ildebrand overstået, inden ringeren nåede at få klokkerne i gang. Samme ringer tog også fejl en dag og ringede til middag klokken 11 i stedet for klokken 12, hvad der skaffede han en kraftig røffel fra konferensråden, der havde sit kontor over for kirken og forbavset havde iagttaget denne tidens kunstige fremrykning.
-Enkelte af den ældre Slægt vil dog kunne huske Murermester ''Laur. Mahler'', der i en Aarrække var Byens Trommeslager. Han havde overtaget Stillingen efter sin Far, Skomagermester, Tamburmajor ''L. L. Mahler''. Sidstnævnte har bygget det gamle, gule Hus ved Kirken.
+Den sidste kommunale trommeslager i Ringsted, som endnu huskes, var afdøde musikdirektør ''Johannes Clemens Emil Scheuermann'' (f. 07.08.1857 i Slagelse - d. 30.06.1925 på Ringsted Sygehuse), der sikkert var kongen over dem alle. Ingen kunde som han sende trommehvirvler ud over den ganske By. Flot var han at skue, når han kom marcherende gennem byens gader, smilende og hilsende til alle Sider, ikke mindst til damerne, og ligefrem ødslede med sine trommehvirvler.
-Den gamle Bytromme er forlængst lagt hen, er nu kun en Museumsgenstand, og Tamburmajoren et en "Saga Blott". De vil dog stedse bevare deres Plads i Historien som et Minde om gamle Dages Sæder og Skikke.
+Enkelte af den ældre slægt vil dog kunne huske murermester ''Laurits Høgh Neergaard Mahler Mahler'', (f. 01-04-1834 i Fjenneslevmagle - d. 14-04-1923 i Ringsted - begravet på Ringsted Kirkegård) der i en årrække var byens trommeslager. Han havde overtaget stillingen efter sin far, skomagermester, tamburmajor ''L. L. Mahler''. Sidstnævnte har bygget det gamle, gule Hus ved kirken.
 ==Minder fra Borgerbevæbningens Dage==

@@ Linje 214: / Linje 214: @@
 Nævnte ånd, der repræsenteredes af en skomagerdreng med et lagen over sig, kunne ikke opretholde situationens alvor og gav sig til at le højt. Da ''Ole Vægter'' opdagede, at han havde været til nar, fik han pludselig et  overmål af md og forsøgte at forfølge omtalte spøgelse.
-- Din store laban! - Og så fulgte et af Oles kendte kraftudtryk, af hvilke han ejede en rigdom. - Nu skal du komme op i Struwes Schack! - (En Benævnelse for Kachotten i Forbindelse med, at Arrestforvareren  hed ''Georg Rudolph Christian Struwe'', afdøde sadelmagermester Struwes far.)
+- Din store laban! - Og så fulgte et af Oles kendte kraftudtryk, af hvilke han ejede en rigdom. - Nu skal du komme op i Struwes Schack! - (En benævnelse for kachotten i forbindelse med, at arrestforvareren  hed ''Georg Rudolph Christian Struwe'', afdøde sadelmagermester Struwes far.)
 Som sædvanlig kom ''Ole Vægter'' til kort. Hans store kappe og tunge støvler hindrede han yderligere i at få fat på sit offer, der jo var langt lettere til bens.

@@ Linje 208: / Linje 208: @@
 Naar de var færdige med en Tur, og indtil de atter den næste Time skulde paa Vandring, satte de sig som Regel fredeligt til Rette i deres lille Vægterhus for dèr at blunde lidt eller tog Plads paa en af Byens Trapper.
-Af saadanne Vægterhuse var der et paa Torvet, et i [[Nørregade]], et paa Lille Torv og senere et paa [[Næstvedvej]]. Disse Vægterhuse var almindeligvis fastgjort paa en Jernstag, der gik op i Sædet, og kunde drejes rundt efter Vinden. Der var lige netop Plads til Vægteren. Med disse Skilderhuse drev Byens Læredrenge og andre Spøgefugle deres Løjer. Det var særlig skomagerdrengene, der var paa Spil. De repræsenterede jo ved deres store Antal en vis Styrke. Byen havde omkring Midten af forrige Aarhundrede ca. 40 Skomagere. man vil da forstaa, at Skomagerdrengenes Antal maa have været stort. Det var en meget yndet Fornøjelse for disse Gavtyve at liste sig hen til Vægterhuset, naar dets Beboer fredeligt sad og blundede, og dreje dette rundt i fuld Fart. Naar Drengene endelig slap deres Tag, varede det ofte endnu en Stund, før Huset standsede, og den mere eller mindre søsyge Mand kunde komme ud. Kunde yderligere disse opfindsomme Knægte faa fastgjort en af deres Læstekroge paa kanten af Huset, da var der særlig Fart i Karrusellen. Det hændte naturligvis ogsaa, at der vankede over Fingrene af Vægterens Stok.
+Af sådanne vægterhuse var der et på torvet, et i [[Nørregade]], et på Lille Torv og senere et på [[Næstvedvej]]. Disse vægterhuse var almindeligvis fastgjort på en jernstag, der gik op i sædet, og kunne drejes rundt efter vinden. Der var lige netop plads til vægteren. Med disse skilderhuse drev byens læredrenge og andre spøgefugle deres løjer. Det var særlig skomagerdrengene, der var på spil. De repræsenterede jo ved deres store antal en vis styrke. Byen havde omkring midten af forrige århundrede ca. 40 skomagere. man vil da forstå, at skomagerdrengenes antal må have været stort. Det var en meget yndet fornøjelse for disse gavtyve at liste sig hen til vægterhuset, når dets beboer fredeligt sad og blundede, og dreje dette rundt i fuld fart. Når drengene endelig slap deres tag, varede det ofte endnu en stund, før huset standsede, og den mere eller mindre søsyge mand kunne komme ud. Kunne yderligere disse opfindsomme knægte få fastgjort en af deres læstekroge på kanten af huset, da var der særlig fart i karrusellen. Det hændte naturligvis også, at der vankede nogen over fingrene af vægterens stok.
-Af de sidste Vægtere i Ringsted fra den gamle Tid vil endbu kunne huskes: ''Christen Vægter'', ''Niels Vægter'', gamle ''Jørgen Vægter'' og ''Ole Vægter'', ''Ole Mand'', som han altid blev benævnt, og hvem Drengene ofrede særlig Interesse. Dette morsomme Tilnavn havde Konferensraadinde ''Harhoff'' Æren af. Ole havde tidligere været Kusk hos Konferensraaden. Samtidig tjente der en yngre Karl af samme navn. Konferensraadinden fandt da paa at kalde førstnævnte Ole for ''Ole Mand'', og dette Navn lød han til sin Dødsdag. Samme ''Ole Vægter'' var ikke af de modigste, og dette vidste Drengene. En Aften, da han gik sin Tur fra Torvet ned gennem [[Søgade]], saa han pludselig et hvidt Spøgelse komme hen imod sig. Ole Standsede rædselslagen, bredte højtidelugt Armene ud og raabte med rystende Stemme: "Er du en Aand, saa vig fra mig, men er du et Menneske, saa sig det!"
+Af de sidste vægtere i Ringsted fra den gamle tid vil endnu kunne huskes: ''Christen Vægter'', ''Niels Vægter'', gamle ''Jørgen Vægter'' og ''Ole Vægter'', ''Ole Mand'', som han altid blev benævnt, og hvem drengene ofrede særlig interesse. Dette morsomme tilnavn havde konferensrådsinde ''Harhoff'' æren af. Ole havde tidligere været kusk hos konferensråden. Samtidig tjente der en yngre karl af samme navn. Konferensrådsinden fandt da på at kalde førstnævnte Ole for ''Ole Mand'', og dette navn lød han til sin dødsdag. Samme ''Ole Vægter'' var ikke af de modigste, og dette vidste drengene. En aften, da han gik sin tur fra torvet ned gennem [[Søgade]], så han pludselig et hvidt spøgelse komme hen imod sig. Ole Standsede rædselsslagen, bredte højtidelugt armene ud og råbte med rystende stemme: "Er du en ånd, så vig fra mig, men er du et menneske, så sig det!"
-Nævnte Aand, der repræsenteredes af en Skomagerdreng med et Lagen over sig, kunde ikke opretholde Situationens Alvor og gav sig til at le højt. Da ''Ole Vægter'' opdagede, at han havde været til Nar, fik han pludselig et  Overmaal af Mod og forsøgte at forfølge omtalte Søgelse.
+Nævnte ånd, der repræsenteredes af en skomagerdreng med et lagen over sig, kunne ikke opretholde situationens alvor og gav sig til at le højt. Da ''Ole Vægter'' opdagede, at han havde været til nar, fik han pludselig et  overmål af md og forsøgte at forfølge omtalte spøgelse.
-- Din store Laban! - Og saa fulgte et af Oles kendte Kraftudtryk, af hvilke han ejede en Rigdom. - Nu skal du komme op i Struwes Schack! - (En Benævnelse for Kachotten i Forbindelse med, at Arrestforvareren  hed ''Struwe'', afdøde Sadelmagermester Struwes Far.)
+- Din store laban! - Og så fulgte et af Oles kendte kraftudtryk, af hvilke han ejede en rigdom. - Nu skal du komme op i Struwes Schack! - (En Benævnelse for Kachotten i Forbindelse med, at Arrestforvareren  hed ''Georg Rudolph Christian Struwe'', afdøde sadelmagermester Struwes far.)
-Som sædvanlig kom ''Ole Vægter'' tilkort. Hans store Kappe og tunge Støvler hindrede han yderligere i at faa fat paa sit Offer, der jo var langt lettere til Bens.
+Som sædvanlig kom ''Ole Vægter'' til kort. Hans store kappe og tunge støvler hindrede han yderligere i at få fat på sit offer, der jo var langt lettere til bens.
-Det var ogsaa meget almindeligt, naar en Vægter skulde begive sig paa sin vante Tur, at han blev efterfulgt af en Flok Drenge, der efterlignede hans Sang elle Raab eller undertiden helt forhindrede ham i at faa begyndt. - Hold Kæft, Drenge! lød det da fra ''Ole Mand''. Jeg er ude med Raavet! (Raabet.)
+Det var også meget almindeligt, når en vægter skulle begive sig på sin vante tur, at han blev efterfulgt af en flok drenge, der efterlignede hans sang eller råb eller undertiden helt forhindrede ham i at få begyndt. - Hold kæft, drenge! lød det da fra ''Ole Mand''. Jeg er ude med råvet! (råbet.)
 Ogsaa et andet lille Træk giver et morsomt Billede af Nattelivet i den lille Købstad i gamle Dage. Man søgte paa alle mulige Maader at drive Gæk med Vægterne. En nat var nogle af Byens Spillemænd paa vej hjem fra et Bal, hvortil de havde spillet. De fik da den barokke Idé, et Orkestrets Basspiller med sin Kontrabas skulde postere sig i Byens Nødtørftshus, populært kaldet "Vandtårnet", der i gamle Dage havde sin Plads paa Torvet. Et Øjeblik efter lød i den sene Nattetime Kontrabassens dybe Toner ud over Torvet til stor Moro for de andre Spillemænd. Resultatet udeblev ikke. Vægterne for forskrækkede til. Aldrig havde de hørt saa mærkelige Lyde fra dette Hus.

@@ Linje 356: / Linje 356: @@
-[[File:Side45.jpg|200px|thumb|right|Ringsted Torv under Reguleringen 1886. Paa Billedet ser man i Forgrunden Byraadsmedlemmerne. Fra venstre til højre: Dampmøller ''J. C. Frandsen'', Drejerm. ''LarsenV'', Graver ''C. F. Larsen'', Gæstgiver ''Carl Nielsen'', Justitsraad ''Holst'', Købmand ''Rørbye'', Borgmester ''Thalbitzer'', T'obaksfabrikant ''H. E. Jensen''; endvidere ser man: Kæmner ''Carstensen'', Politibetjent ''Jacobsen'' samt Herredsfuldmægtig ''Kisbye''. Til venstre ser man Købmand ''Peetz''’ store Købmandsgaard, der hvor ogsaa den senere ”Central” i 40 Aar havde sin Plads. Øverst til højre ses Postgaarden.]]
+[[File:Side45.jpg|200px|thumb|right|Ringsted Torv under Reguleringen 1886. Paa Billedet ser man i Forgrunden Byraadsmedlemmerne. Fra venstre til højre: Dampmøller ''J. C. Frandsen'', Drejerm. ''LarsenV'', Graver ''C. F. Larsen'', Gæstgiver ''Carl Nielsen'', Justitsraad ''Holst'', Købmand ''Rørbye'', Borgmester ''Thalbitzer'', T'obaksfabrikant ''H. E. Jensen''; endvidere ser man: Kæmner ''Carstensen'', Politibetjent ''Jacobsen'' samt Herredsfuldmægtig ''Kisbye''. Til venstre ser man købmand ''Peetz''’ store Købmandsgård, der hvor også den senere ”Central” i 40 år havde sin plads. Øverst til højre ses Postgården.]]
-Man fortæller at lille morsomt Træk, hvorledes det engang gik nogle Ænder, der havde nydt Drank. Ændernes Ejer havde lige serveret denne Lækkerbidsken for dem. Lidt efter saa han dem alle ligge livløse og troede naturligvis, at de var døde. Imidlertid, efter en Stunds Forløb livede de atter op. Det viste sig kun at have været en Brændevinskæfert, og da den var udsovet, var Ænderne atter de samme.
+Man fortæller at lille morsomt træk, hvorledes det engang gik nogle ænder, der havde nydt en drink. Ændernes ejer havde lige serveret denne lækkerbisken for dem. Lidt efter så han dem alle ligge livløse og troede naturligvis, at de var døde. Imidlertid, efter en stunds forløb livede de atter op. Det viste sig kun at have været en brændevinskæfert, og da den var udsovet, var ænderne atter de samme.
-En Del af efterfølgende Optegnelser har jeg fra afdøde Lærerinde Frk. ''Thea Jacobsen'' at takke for. Den gamle Dame var i Besiddelse af en glimrende Hukommelse. Hendes Barndomshjem var paa [[Postgaarden]], hvortil hendes Far, Rastauratør ''Jørgen Jacobsen'', gennem ca. 40 Aar var knyttet, først som Vært i Gæstgiveriet i Kælderen (et dengang meget søgt Gæstgiveri, hvor særlig Landboerne holdt til) og siden som vært paa Hotellet samt paa Raadhuset. Samtidig var der ogsaa et andet, men mindre Gæstgiveri i Kælderen, i den modsatte Ende af Postgaarden, beregnet for Landevejens farende Svende.
+En Del af efterfølgende Optegnelser har jeg fra afdøde Lærerinde Frk. ''Thea Jacobsen'' at takke for. Den gamle Dame var i Besiddelse af en glimrende Hukommelse. Hendes Barndomshjem var paa [[Postgården]], hvortil hendes Far, Rastauratør ''Jørgen Jacobsen'', gennem ca. 40 Aar var knyttet, først som Vært i Gæstgiveriet i Kælderen (et dengang meget søgt Gæstgiveri, hvor særlig Landboerne holdt til) og siden som vært paa Hotellet samt paa Raadhuset. Samtidig var der ogsaa et andet, men mindre Gæstgiveri i Kælderen, i den modsatte Ende af Postgaarden, beregnet for Landevejens farende Svende.
 Naar man træder ind i det daglige Restaurationslokale paa Hotel [[Postgaarden]], møder man stadig en egen gammeldags Hygge, og man vil i hvert Fald for gamle Ringstederes Vedkommende ikke kunne undgaa at mødes med Minderne fra de gode, gamle Dage, da Livet i den lille Købstad ikke pulserede saa stærkt som nu.
@@ Linje 366: / Linje 366: @@
 Her mødtes Byens mest ansete Borgere samt de højerestaaende Embedsmænd om Aftenen ved Spillebordene eller drøftede Dagens Begivenheder ved en Toddy og en Pibe Tobak. Byens Ældste vil endnu kunne mindes flere af de gamle henfarne Ringsted-Borgere, der i fordums Tider hørte til "Klubben"s Gæster. "Klubben", der havde sine Lokaler paa første Sal (de nuværende Selskabslokaler), nævnes langt tilbage i Tiden, i første Halvdel af forrige Hudredraar under navnet "Ringsted-Klubben", og omtales i Forbindelse med den daværende Musikforening. De havde imidlertid begge Vanskeligheder ved at hævde sig, hvorfor Direktionen for begge Foreninger indkaldte sine Medlemmer til ekstraordinær Generalforsamling med Forslag om Musikforeningens og Ringsted-Klubbens Sammensmeltning til en samlet Forening. Dette skete Aar 1960, hvorefter de sammensmeltede Foreninger fik Navnet "Den nye Forening".
-"Klubben" levede dog fremdeles videre som Spilleklub. Her mødtes Borgerne Vinteren igennem til de traditionelle Spilleaftener, der formede sig hjemligt og hyggeligt. Mange gamle, kendte Ringsted-Navne møder man indenfor "Klubben"s Historie: Kancelliraad ''Dahlstrøm'', Amtstuefuldmægtig ''Hammerich'', Redaktør ''J. M. Hansen'', Doktor ''Werner'', Kordegn ''Ishøj'', Byens mest kendte Købmænd: ''C. A. Meyer'', ''B. J. Bang'', ''J. Peetz'' m. fl. Ikke at forglemme Distriktskirurg, Krigsraad ''Krebs'' (Apotheker [[Axel Wengel]]s Morfar), Der altid, saa vidt muligt hans Embedsgerning tillod det, var en sikker Gæst ved de ugentlige Klubaftener paa [[Postgaarden]].
+"Klubben" levede dog fremdeles videre som Spilleklub. Her mødtes Borgerne Vinteren igennem til de traditionelle Spilleaftener, der formede sig hjemligt og hyggeligt. Mange gamle, kendte Ringsted-Navne møder man indenfor "Klubben"s Historie: Kancelliraad ''Dahlstrøm'', Amtstuefuldmægtig ''Hammerich'', Redaktør ''J. M. Hansen'', Doktor ''Werner'', Kordegn ''Ishøj'', Byens mest kendte Købmænd: ''C. A. Meyer'', ''Birger Julius Bang'', ''J. Peetz'' m. fl. Ikke at forglemme Distriktskirurg, Krigsraad ''Krebs'' (Apotheker [[Axel Wengel]]s Morfar), Der altid, saa vidt muligt hans Embedsgerning tillod det, var en sikker Gæst ved de ugentlige Klubaftener paa [[Postgården]].
 Krigsraad ''Krebs'', senere også Justitsraad, var en af Datidens karakteristiske og særprægede Lægetyper. Han formaaede altid ved sin Nærværelse at skabe en egen Charme og Hygge om sig, var altid rig paa Oplevelser. Distriktskirurg ''J. H. K. Krebs'', eller Distriktslæge, som det senere hed, var Distriktslæge i Ringsted fra 1837-1881  og var i Kraft af sin indflydelsesrige Stilling en Mand, alle saa op til. Hans Navn er forlængst med Ære indflettet i Byens Historie. Han var en fremragende Læge, afholdt, men meget myndig, og fordrede ubetinget Lydighed af sine Patienter.

@@ Linje 24: / Linje 24: @@
 En lige så ærlig rus har De nu skaffet mig i dag. Jeg husker jo alle de gamle huse og de mennesker, som nu er døde. Eller rettere, nu ser jeg dem igen, som de dukker op af mindets gyldne tåge, det er så længe, vel 70 år, siden jeg var fuldblods Ringsteder. Skarpest stod for mine drengeøjne originalerne, De fortæller om. Især takker jeg Dem for ''Isak''. Ham havde jeg glemt. Men nu, ved hjælp af billedet og teksten på side 139, har jeg ham igen. Han lugtede ikke godt, som han stod der på strømpesokkerne i min fars studererværelse - således, hed den gang præstens kontor  - men der var i hans forstyrrede øjne noget, som præsten (måske også drengen) bøjede sig for. Han, min far, lignede ellers af ydre ''Hans Peter fra Balstrup'', hvad De kan overbevise Dem om, ved, trods det forskellige Udstyr, at sammenligne billedet lige over for Isaks med det af hans højærværdighed på side 82.
-En tredje af de originaler, De omtaler, den kæmpehøje ''H. P. Nohr'', kan jeg ikke blot se og lugte, men føle. En dag, da han, der på sine gamle dage mentes at være lidt småtosset, efter sædvane forfulgtes af drengenes Kor: H. - P. - Høje Nord! langede han så eftertrykkeligt ud efter provstens Vilhelm som den formentlige ophavsmand til utuskestregerne, at jeg for første og hidtil eneste gang faldt i svime og måtte  bringes i salveten på vort hovedkvarter i B. J. Bangs Købmandsgaard. Der kom jeg ind i stuen, og fik, da det just var middagstid, chokoladesuppe, som jeg endnu kan smage. Den stue, den gård og dens herre har jeg aldrig glemt. Jeg havde gerne set et billed af B. J. Bang i Deres bog. Han var den stovste borger i Ringsted i min Tid. Han og flere af hans børn, ikke mindst de to ældste, der døde unge: Jørgen med de store rene træk og den skønne, frodige Anna så således ud, at man troede på familiesagnet om præsteslægten Bangs, Grundvigs mødrene æts nedstamning fra Absalons slægt.
+En tredje af de originaler, De omtaler, den kæmpehøje ''H. P. Nohr'', kan jeg ikke blot se og lugte, men føle. En dag, da han, der på sine gamle dage mentes at være lidt småtosset, efter sædvane forfulgtes af drengenes Kor: H. - P. - Høje Nord! langede han så eftertrykkeligt ud efter provstens Vilhelm som den formentlige ophavsmand til utuskestregerne, at jeg for første og hidtil eneste gang faldt i svime og måtte  bringes i salveten på vort hovedkvarter i Birger Julius Bangs Købmandsgaard. Der kom jeg ind i stuen, og fik, da det just var middagstid, chokoladesuppe, som jeg endnu kan smage. Den stue, den gård og dens herre har jeg aldrig glemt. Jeg havde gerne set et billed af Birger Julius Bang i Deres bog. Han var den stovste borger i Ringsted i min Tid. Han og flere af hans børn, ikke mindst de to ældste, der døde unge: Jørgen med de store rene træk og den skønne, frodige Anna så således ud, at man troede på familiesagnet om præsteslægten Bangs, Grundvigs mødrene æts nedstamning fra Absalons slægt.
 Det er jævne Folk, De fortæller om, og som også jeg ligesom mine klassekammerater, [[Axel Wengel]] og ''Julius Klint'', har kendt og holdt af. Luften var krydret i det gamle Ringsted, der lugtede som på "Smed Bruuns Gang" (en Genvej fra Pileborg til bagvejen) af jasminer og gødning på en gang. Den lugt er bleven siddende i Schandorphs store bløde Næse - den lignede krigsrådens, den gamle distriktslæge Krebses, hvem jeg, hvis man eller vil tro mig, kan huske fra mit andet år, da jeg blev vaccineret. Men den samme Schandorph, der var Ringsteds sande digter med samme ret, som Ingemann er Sorøs, havde også øje for det krydrede i de gamle købstad-sjællænderes ansigter. En blanding af det melankolske og det svinepolitiske kalder han det i fortællingen: "Et Levnedsløb, fortalt paa Kirkegaarden", som jeg flere gange har fremdraget for mine bysbørn. Den indeholder den rene Ringsted-drue. Den ender med en moral, som kan blive god en gang endnu: At det her i livet ikke bare er lykken, det gælder, men at man gør sin skyldighed mod dem, man er bleven sat til at leve sammen med.

@@ Linje 61: / Linje 61: @@
 Det er dog ikke alene den nævnte Notits i Næstved Klosters Gavebog, der bestyrker Formodningerne om Stedet for Byens ældste Raadhus. Ogsaa de Gamles Beretninger støtter denne Anskuelse. Disse fortæller nemlig, hvorledes der hvorledes der endnu i forrige Aarhundrede løb en bred Rende eller, om man vil, en dyb Rendesten fra [[Sct. Hansgade]] mod Torvet, og som samlede sig ned mod [[Søgade]], dækket af et bredt Rendestensbrædt. Desuden var der en stor Sluse udfor senere Boghandler ''N. P. Hansen''s Ejendom. (Folkevittigheden var her paa Spil, idet en af Ejendommens Beboere ved navn ''Møller'', der havde en lille Hørkramforretning, aldrig blev kaldt andet end "''Sluse-Møller''".)[[File:Side12.jpg|200px|thumb|right|Hjørnebillede af Ringsted Torv, mod Sct. Hansgade, kaldet ”Det skarpe Hjørne”, nuværende Klints Hjørne. Man ser her den omtalte Kloakrende mod Søgade. (Billedet er fra ca. 1870.)]]
-Under stærke Regnskyl skyllede Vandet som en rivende Strøm ned mod [[Søgade]] og forsvandt bag i den daværende Klosterhave. Denne Kloakrende var en Skamplet for Byen, og der kom senere til at staa en stor Strid om den, idet daværende Læge ''Christophersen'' (Fader til ''Christopher Franciscus Christophersen'') rejste en voldsom Kritik imod den modbydelige Kloakrende, hvorefter den blev fyldt op og erstattet med Rør.
+Under stærke Regnskyl skyllede Vandet som en rivende Strøm ned mod [[Søgade]] og forsvandt bag i den daværende Klosterhave. Denne Kloakrende var en Skamplet for Byen, og der kom senere til at staa en stor Strid om den, idet daværende Læge ''Niels Christophersen'' (Fader til ''Christopher Franciscus Christophersen'') rejste en voldsom Kritik imod den modbydelige Kloakrende, hvorefter den blev fyldt op og erstattet med Rør.
 Tager man derefter til Sammenligning det ældste kort, der findes over Ringsted, Resens "Danske Atlas", hvor Byens Raadhus ligeledes angives at ligge paa dette Sted, vil man heraf med nogenlunde Sikkerhed kunne paavise, at Raadhuset i Ringsted, i hvert Fald fra 1433 og helt op til det nittende Aarhundredes Begyndelse, gennem 400 Aar, har haft sin Plads paa Hjørnet af det nuværende Torv og [[Søgade]], indtil Byen i Aaret 1826 erhvervede den af Postmester ''Heinrichsen'', efter Branden 1806, nyopførte Postgaard til Raadhus, og som vi senere vil høre om.
@@ Linje 124: / Linje 124: @@
 Den førnævnte Vejbetjent Nielsen indtog en Aarrække en fremtrædende Plads indenfor Byens finere Forlystelsesliv. Han Arrangerede Fester, Dilettantforestillinger og lign. i velgørende Øjemed. Der fortælles et lille Træk fra denne Periode:
-Nielsen, der tillige var Formand for det daværende "Ringsted Skyttekorps", havde indenfor Sangkoret og Skyttekorpset arrangeret en Dilettantforestilling. Der spilledes "En Spurv i Tranedans". Blandt de medvirkende var ogsaa daværende Snedkermester ''Egede'', der dengang var 72 Aar, men trods sin høje Alderspillede han Student Hutters Rolle. Udførelsen af denne ungdommelige Rolle svarede dog ikke helt til den Ungdoms Charme, han selv mente sig i Besiddelse af, og Publikum morede sig derfor lidt ekstra paa hans Bekostning.
+Nielsen, der tillige var Formand for det daværende "Ringsted Skyttekorps", havde indenfor Sangkoret og Skyttekorpset arrangeret en Dilettantforestilling. Der spilledes "En Spurv i Tranedans". Blandt de medvirkende var også daværende Snedkermester ''Egede'', der dengang var 72 år, men trods sin høje alder spillede han Student Hutters Rolle. Udførelsen af denne ungdommelige rolle svarede dog ikke helt til den ungdoms charme, han selv mente sig i besiddelse af, og publikum morede sig derfor lidt ekstra på hans bekostning.
-Overskuddet af Forestillingen skulde gaa til "de Fattige". Der spilledes 3-4 Aftener i Træk for stuvende fuldt Hus. Desværre udeblev Overskuddet, i Stedet for blev der et dundrende Underskud. Ved Prøverne havde Vejbetjenten udfoldet en saa storslaaet gæstfrihed, at hele Spilleindtægten blev opslugt. Folk var naturligvis utilfredse med dette kummerlige Resultat.
+Overskuddet af Forestillingen skulde gå til "de Fattige". Der spilledes 3-4 Aftener i træk for stuvende fuldt hus. Desværre udeblev overskuddet, i stedet for blev der et dundrende underskud. Ved prøverne havde vejbetjenten udfoldet en så storslået gæstfrihed, at hele spilleindtægten blev opslugt. Folk var naturligvis utilfredse med dette kummerlige Resultat.
-- Han burde egentlig udnævnes til Forlystelsesraad, udtalte Konferensraad Harhoff engang om Vejbetjenten.
+- Han burde egentlig udnævnes til forlystelsesråd, udtalte konferensråd Harhoff engang om Vejbetjenten.
-[[File:Side23.jpg|200px|thumb|right|En Valgdag foran Raadguset i Ringsted 1895. Det første Valg, hvor C. Th. Zahle blev valgt til Kredsens Folketingsmand]]
+[[File:Side23.jpg|200px|thumb|right|En Valgdag foran rådhuset i Ringsted 1895. Det første Valg, hvor C. Th. Zahle blev valgt til Kredsens Folketingsmand]]
-Et andet lille Træk fortælles fra en Dilettantforestilling paa Raadhuset. En af Byens Damer skulde optræde og spillede aldeles glimrende Komedie, men sang til Gengæld ualmindelig slet. Man udfandt da den snedige Plan at lade lille [[Niels Juel Simonsen]], der allerede dengang var en feteret Sanger, staa bag Kulisserne og synge hendes Sange. Opgaven blev løst paa bedste Maade, og Situationen var reddet. --
+Et andet lille Træk fortælles fra en Dilettantforestilling på rådhuset. En af Byens Damer skulde optræde og spillede aldeles glimrende Komedie, men sang til Gengæld ualmindelig slet. Man udfandt da den snedige Plan at lade lille [[Niels Juel Simonsen]], der allerede dengang var en feteret Sanger, stå bag Kulisserne og synge hendes Sange. Opgaven blev løst på bedste måde, og Situationen var reddet. --
-Vi vil nu vende os mod den ydre Side af Raadhuset. Ogsaa den havde sin Charme. I Raadhusgaarden kunde man ligeledes forlyste sig. [[Sjællandsposten]] melder fra 50'erne om et rejsende Cirkusselskab, der gav stor Forestilling i Raadhusgaarden. Her holdt man Auktioner, forkyndt ved Hjælp af den gamle Bytromme. Her laa det gamle Sprøjtehus, hvor man maatte møde til Tordenvagt, naar der var Tordenvejr i Anmarsch.
+Vi vil nu vende os mod den ydre Side af rådhuset. Ogsaa den havde sin Charme. I rådhusgården kunde man ligeledes forlyste sig. [[Sjællandsposten]] melder fra 50'erne om et rejsende Cirkusselskab, der gav stor Forestilling i rådhusgården. Her holdt man Auktioner, forkyndt ved Hjælp af den gamle bytromme. Her lå det gamle Sprøjtehus, hvor man måtte møde til Tordenvagt, naar der var Tordenvejr i anmarsch.
-Ved Vandposten i Raadhusgaarden hentede Byens Folk Drikkevand, og man fik sig her en Passiar og spurgte "Nyt". Der fandtes 5 à 6 offentlige Brønde i Byen, og disse var undertiden udtørrede. Efterspørgslen efter Vand var saa stor, at man saa sig nødsaget til at lukke Raadhusporten, og kun give Adgang til Brønden at Par Timer daglig. Ofte maatte man hos dem, der var mere heldige med Vandfordyningen, betale for en Spand Vand.
+Ved Vandposten i rådhusgården hentede Byens Folk Drikkevand, og man fik sig her en Passiar og spurgte "Nyt". Der fandtes 5 à 6 offentlige Brønde i Byen, og disse var undertiden udtørrede. Efterspørgslen efter Vand var saa stor, at man så sig nødsaget til at lukke rådhusporten, og kun give Adgang til Brønden at Par Timer daglig. Ofte måtte man hos dem, der var mere heldige med Vandfordyningen, betale for en Spand Vand.
-Under saadanne Perioder matte mange af Borgerne hente Vand nede fra Aaen, og man kørte daglig med Vandtønderne. Det var just ikke videre hygiejnisk Vand, især til Husholdningsbrug, og det vakte efterhaanden Misfornøjelse hos Borgerne. Man fortæller fra den Tid, hvorledes tidligere omtalte Læge ''Christophersen'' engang havde fyldt en Flaske med Vand fra Aaen, hvorefter han gik rundt til Borgerne og fremviste denne, idet han sagde: - Se, saadant Vand byder man os Borgere i Ringsted. - Saadant Vand maa vi drikke!
+Under sådanne Perioder matte mange af Borgerne hente Vand nede fra Aaen, og man kørte daglig med Vandtønderne. Det var just ikke videre hygiejnisk Vand, især til husholdningsbrug, og det vakte efterhånden Misfornøjelse hos Borgerne. Man fortæller fra den Tid, hvorledes tidligere omtalte læge ''Niels Christophersen'' engang havde fyldt en Flaske med Vand fra Aaen, hvorefter han gik rundt til Borgerne og fremviste denne, idet han sagde: - Se, sådant Vand byder man os Borgere i Ringsted. - Sådant Vand må vi drikke!
-Endelig Aar 1885 naaede Byen at faa sit Vandværk. En Del af Æren herfor blev tilskrevet Læge ''Christophersen''.
+Endelig i år 1885 nåede byen at få sit vandværk. En del af øren herfor blev tilskrevet læge ''Niels Christophersen''.
-Vi kan ikke forlade det gamle Raadhus og dets festlige Rammer uden at dvæle ved den mørke Side af dette Hus. Tidligere, og indtil det nu nedrevne Arresthus blev bygget i Begyndelsen af Halvfjerdserne, var Arresterne i Raadhusets Bygning. Der var saaledes ikke lang Vej mellem dem, der indenfor de samme Mure nød Festens Glæder, og dem, der hørte til Samfundets sorte Faar.
+Vi kan ikke forlade det gamle rådhus og dets festlige Rammer uden at dvæle ved den mørke Side af dette Hus. Tidligere, og indtil det nu nedrevne Arresthus blev bygget i Begyndelsen af Halvfjerdserne, var Arresterne i Raadhusets Bygning. Der var således ikke lang Vej mellem dem, der indenfor de samme Mure nød Festens Glæder, og dem, der hørte til Samfundets sorte Faar.
-I Øverste Etage var det saakaldte Gældsfængsel, der ved festlige Lejligheder blev benyttet som Garderobe. Byens ældre Damer fortæller, at naar de i deres unge Dage var til Bal paa Raadhuset, følte de en vis Uhygge ved at benytte denne Cellesom Garderobe. De var angst for, at den tunge Fangedør skulde smække i for dem. Som man kan forstaa, var Forholdene yderst primitive. --
+I Øverste Etage var det såkaldte Gældsfængsel, der ved festlige Lejligheder blev benyttet som Garderobe. Byens ældre Damer fortæller, at naar de i deres unge Dage var til Bal paa Raadhuset, følte de en vis Uhygge ved at benytte denne Cellesom Garderobe. De var angst for, at den tunge Fangedør skulde smække i for dem. Som man kan forstå, var Forholdene yderst primitive. --
 Arrestforholdene var forhen yderst slette og undertiden latterlige. Fangerne brød ofte ud og løb deres Vej, uden at nogen forsøgte at hindre det.