Gamle Ringsted-Minder

Forsiden af bogen

Jeg vil gøre mit yderste for at gengive bogen som den blev skrevet i tidernes morgen. Så her kommer lidt praktiske oplysninger om bogen:

Bogen Gamle Ringsted-Minder, Tidsbilleder fra Forrige Aarhundrede - som er skrevet af Lauritz Hansen og udkom i 1940.

Tryk: Folketidendes Bogtrykkeri, Ringsted

I kommission hos: Ahrent Flensborgs Boghandel, Ringsted

Udgivet med støtte af: Ringsted By, Banken for Ringsted og Omegn, Industriforeningen for Ringsted og Omegn, Sparekassen for Ringsted og Omegn, Den sjællandske Bondestands Sparekasse.

En stor del af det i Bogen anvendte Billedstof er efter Fotografier fra Bocks Fotografiske Ateliér samt fra Fotograferne Rasmus Nielsen & Søn. Billedet, der danner Indledningen til Bogen og som stammer fra 1700-Aarene, samt Billedet af Ringsted første Jernbanestation, har velvilligst været overladt mig af henholdsvis Ringsted Bibliotek og Nationalmuseet til Reproduktion.

Billederne af Malerne Jørgen Roed og Johan Frederik Nikolai Vermehren samt af Forfatteren Sophus Schandorph er efter Malerier, der findes paa det national-historiske Museun paa Frederiksborg Slot (Sophus Bengtsson phot.). Reproduktionsretten til sisse billeder ejes af Museet.

FORORD

Kære Musiker Laur. Hansen!

Det har paa denne mørke Novembedag været mig en Glæde at læse Deres "Gamle Ringsted-Minder". Jeg vil gerne sige Dem Tak derfor med dette brev. Om De kan bruge det som et Slags Forord til Bogen, naar den nu til Jul skal udgives, maa De selv afgøre.

For mange Aar siden traf jeg i Albanerbjergene udenfor Rom oven Byen Frascati en Mand af Deres Profession, som kunde andet end spille paa Violin. Han var paa Jagt og i straalende Humør. Han viste mig et Telegram, han lige havde faaet fra den italienske Statsminister, hvori der stod, at han som Dirigent for La Banda municipale di Frascati, altsaa som en af de Standsmusikanter, De tit har fortalt om, var blevet udnævnt til Ridder af den italienske Krone. Vi fulgtes ad ned til Byen, og der vilde han vise mig, hvad ingen Turister fik ar se; det Sted, hvor den rede Frascati Drue - il vero vino de Frascati - var at faa. Der var ikke nær saa hyggeligt som paa Carl Nielsen Hjørne, der saa snavset ud, og der lugtede ikke godt. Men op af Kælderen hentedes den guldgule Vin, og jeg tog tilbage til Rom med en halv Rus paa Panden.

En lige saa ærlig Rus har De nu skaffet mig i Dag. Jeg husker jo alle de gamle Huse og de mennesker, som nu er døde. Eller rettere, nu ser jeg dem igen, som de dukker op af Mindets gyldne Taage, det er saa længe, vel 70 Aar, siden jeg var fuldblods Ringsteder. Skarpest stod for mine Drengeøjne Originalerne, De fortæller om. Især takker jeg Dem for Isak. Ham havde jeg glemt. Men nu, ved Hjælp af Billedet og Teksten på side 139, har jeg ham igen. Han lugtede ikke godt, som han stod der paa Strømpesokkerne i min Fars Studererværelse - saaledes, hed den Gang Præstens Kontor - men der var i hans forstyrrede Øjne noget, som Præsten (maaske også Drengen) bøjede sig for. Han, min Far, lignede ellers af ydre Hans Peter fra Balstrup, hvad De kan overbevise Dem om, ved, trods det forskellige Udstyr, at sammenligne Billedet lige over for Isaks med det af Hans Højærværdighed paa Side 82.

En tredje af de Originaler, De omtaler, den kæmpehøje H. P. Nohr, kan jeg ikke blot se og lugte, men føle. En Dag, da han, der paa sine Gamle Dage mentes at være lidt smaatosset, efter Sædvane forfulgtes af Drengenes Kor: H. - P. - Høje Nord! langede han saa eftertrykkeligt ud efter Provstens Vilhelm som den formentlige Ophavsmand til Utuskestregerne, at jeg for første og hidtil eneste Gang faldt i Svime og maatte bringes i Salveten paa vor Hovedkvarter i B. J. Bangs Købmandsgaard. Der kom jeg ind i Stuen, og fik, da det just var Middagstid, Chokoladesuppe, som jeg endnu kan smage. Den Stue, den Gaard og dens Herre har jeg aldrig glemt. Jeg havde gerne set et Billed af B. J. Bang ki Deres Bog. Han var den stovste Borger i Ringsted i min Tid. Han og flere af hans Børn, ikke mindst