Høm Kirke

Fra Ringsted Wiki
Version fra 1. nov 2012, 11:52 af Msoe (diskussion | bidrag) Msoe (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Vest for Ringsted-Næstved landevejen ligger Høm Kirke omgivet af landsbyens gårde og huse. Kirken er den mindste i Ringsted kommune, og måske også den ældste. Den omta...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Vest for Ringsted-Næstved landevejen ligger Høm Kirke omgivet af landsbyens gårde og huse. Kirken er den mindste i Ringsted kommune, og måske også den ældste. Den omtales allerede i 1370 i skriftlige kilder. Kirken er hvidkalket og teglhængt, og består af romansk apsis, kor og skib med gotisk vesttårn og våbenhus mod syd. Altertavlen er i senbarok fra omkring 1700 med akantusværk omkring en oval skrifttavle fra 1911.

Fra 1462 til reformationen i 1536 hørte kirken under Ringsted kloster efter et mageskifte med bispestolen i Roskilde.

Fra 1574 var Høm Kirke annex til Vetterslev Kirke. Hvad ejerskabet angår, så var Høm Kirke fra 1687 ejet af Sørup gods indtil den i 1914 overgik til selveje.